Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra Cairns, Marlin Marina i Australien 01.06.2009

Frans Emil.

Den 14.05.2009 kom så den lykkelige besked at jeg er blevet bedstemor til endnu en dreng på 3680g og 52 cm.

Så er det man ønsker at være der, være tilstede og fejre den store dag med familien. Men sådan skulle det ikke være denne gang.

Den 15.05.2009 forlod vi Townsville for at køre ud i baglandet. Vi kørte over bjergene via små stejle veje og der var nogle steder hvor udsigten var så smuk og hvor vi kunne se helt til verdens ende.
Vi gjorde holdt i den lille bjergby Paluma for frokost og kørte videre op igennem regnskoven og fandt et resort i Hidden Valley, her ville vi overnatte.
Alt var primitivt indrettet men meget romantisk, med grove møbler i mahogni og små træhytter som også var af mahogni.

Værtsparret og deres søn Ross havde boet der i 30 år, langt væk fra alfarvej. Her havde de fundet deres paradis.
Da jeg lavede en kop kaffe i det fri kaldte værten på mig, jeg skulle komme stille og roligt - og lige der foran ham stod der 3 vilde kænguruer - i naturen er de meget sky så der skal ikke meget uro til før de løber deres vej - men jeg nåede heldigvis at nyde synet af dem. Det var så hårene rejste sig, nu var jeg i Australien.

Der laves kaffer.

Er de ikke flotte.

Vi var de eneste gæster, så vi hyggede os med værtsparret.
Ross - sønnen - havde set en koala i naturen i nærheden, det var første gang i hans liv at han havde set en i dens naturlige omgivelser. Han spurgte om vi ville med ud for at se om den var der endnu. På vejen viste Ross os den lille by som han var opvokset i og hvor han havde gået i skole. Da han var barn boede der ca. 200 personer, men nu var den øde og forladt. Der var en eneste farmer tilbage, som havde indiske kødkvæg gående i skoven. Det er den eneste slags der kan overleve deroppe på bjerget.
Koalaen havde forladt sit træ, nu skulle vi se om vi kunne finde den i et andet træ. Vi fik udleveret en kikkert hver, så nu gik vi på jagt i hver sin retning. Det var spændende at gå der i skoven af citroneukalyptustræer og høre skovens lyde og være på koalajagt. Vi fandt ikke koalaen, men vi fandt en masse træer hvorpå vi kunne se ridser i træets bak hvor den var kravlet op for at æde.

Solnedgang over Townsville.

Aftensskumringen lagde en fantastisk stilhed over hele skoven, og Ross ville vise os søen hvor næbdyret - en platypus, som kun findes her i Australien - levede, måske kunne vi se nogle ligge i vandoverfladen. Vi satte os i vandkanten og vi fik serveret varm chokolade som vi nød mens vi ventede på at platypus skulle dukke op. Vi så ikke nogen, men det gjorde ikke noget, for bare at sidde der var en dejlig oplevelse i sig selv.
Da vi kom tilbage til resortet var middagsmaden klar. I mellemtiden var der kommet et australsk par, så vi fire, værtsparret og Ross nød en dejlig middag sammen. Senere nød vi en drink ved den åbne pejs udenfor. Vi fik en herlig snak om Australien og om hvordan det er at leve her.
Efter en fantastisk dag og en herlig nattesøvn stod vi op til den smukkeste morgen, spiste dejlig morgenmad inden vi drog videre.

Træet har slået en knude på sig selv.

Noars Ark.

Den 17.05.2009 var dagen, hvor Flemming fik lavet sin selvangivelse, det skal jo gøres selvom vi er på drømmerejse. Vi afleverede bilen efter at have købt stort ind, og gjorde klar til at sejle fra Townsville næste morgen.

Den 18. kastede vi ankeret i Horseshoe Bay ved Magnetic Island. Det var igen en af Australiens smukke bugter med en flot sandstrand. Her var der indhegnet for hajer og stingers, så man kunne komme i vandet. Det er en af de få øer der er befolket og derfor har megen turisme.

Vi ville gerne have besøgt Great Palm Island for der bor og lever en masse Aboriginals, men i vores pilot havde vi læst at der var megen kriminalitet og andre sejlere frarådede os at gå i land på grund af den megen kriminalitet på øen. Så vi sejlede forbi og gjorde holdt for natten ved Orpheus Island i stedet.

Næste dag ville vi gå syd om Hinchenbrook Island selvom vi havde læst og hørt at det var en dårlig ide. Her skulle være meget lavvande selv når tidevandet var på sit højeste, men det skulle prøves, selv om vi var et par timer for sent på den. Det endte også med at vi måtte vende om og sejlede op langs øen og rundt om Cape Richards ind i kanalen, hvor vi fandt en bugt hvor vi kunne smide ankeret. Vi så en skovbrand på vejen op langs kysten, det er et forfærdeligt syn. Heldigvis har vi ikke oplevet det før hernede. Men vi har hørt om de forfærdelige skovbrande der opstår hernede - det er bl.a. olien fra eukalyptustræerne der kan holde liv i ilden og derfor kan være svær at slukke.

Den 21.05.2009 kom vi til Dunk Island, her skulle være et interessant galleri for Bruce Arthur, en fyr som har levet på øen i mange år. Men det var desværre lukket. Men vi talte med en anden kunstner Ashleigh Manley, han malede de flotteste og meget farvestrålende malerier i vandfarve, som vi nød at se på.
Det var også dagen hvor Liva blev 3 år, så jeg ringede og fik en herlig snak med hende. Ih! Hvor jeg altså savner de unger.

Efter et par afslappende dage ved Dunk Island sejlede vi til Moresby River, og lagde os ind i Mourilyan Harbour hvor sukkeret bliver afhentet i store skibe.

Den 24.05.2009 lå vi ved Fitzroy Island, hvor vi tog et hurtigt dyp i vandet og dagen efter gik vi op over bjerget op til fyrtårnet. Det vil sige, Flemming måtte gå det sidste stykke alene, for nu ville mine ankler ikke mere. Så jeg satte mig for at nyde udsigten og lade op til turen ned.

Nu var det tid at gå i havn. Her lugter af gas, men vi har ikke kunnet finde nogen læk, så vi skal have en gasmand til at undersøge hvad der evt. er galt. Fryseren vil ikke virke, så den skal vi også have et eftersyn, og vi håber også at få lavet vores duogen.

Da vi kom i havn i Cairns og lå godt fortøjet i Marlin Marina, ringede vi til Hans, han er kontaktperson for sejlere i FTLF. Han kom ombord - alle tiders fyr - han kunne fortælles os hvilke håndværkere vi skulle bruge. Så vi har nu i en uge haft håndværkere ombord og derfor ikke oplevet Cairns og omegn.

Her ligger vi ved Fritzroy Island.

Men vi fik konstateret at der ikke var noget gasudslip nogen steder, og duogenen er lavet, juhu. Men fryseren har det ikke så godt, der er måske vand i isoleringen og når lufttemperaturen er 30 grader og vandtemperaturen 26 så kniber det at komme under -10 grader i fryseren.

Hans har i øvrigt installeret nye søkort og et nyt luftfotokort OSI samt en masse film og musik. Så vi keder os ikke.

Vi er lige nu ved at købe ind til de næste mange måneder. Det er nemt og rimeligt billigt her i Cairns.

Der er varslet hård vind på vores videre rute, så vi ved ikke hvornår vi tager herfra, men forhåbentlig snart. Så vil turen gå til Port Douglas.

Erna og Birta vil komme og besøge os i oktober det glæder vi os til.

	Se flere billeder fra Australien
Kærlig hilsen Connie og Flemming på det gode skib Chriann	Forrige rejsebrevNæste rejsebrev

Bjealke bund