Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra Whangarei, New Zealand 12.02.2009

Den 31.01.2009 skulle vi af sted mod Auckland. Men lige som vi skulle stå ud af havnen så vi "Tuppenny" med Ruth og Jill komme ind, dem skulle vi lige hilse på og høre om deres tur, vi har ikke set eller hørt noget fra dem siden Rarotonga. De havde haft en meget blandet sejlads og brugt en del penge på reparationer af båden. Så nu var de fattige og ville prøve om de kunne finde noget arbejde. Men ellers var de ved godt mod.
Vores Garmin GPS ville ikke virke, så den tog vi med hen til dem. Da Ruth så den ikke virkede, begyndte hun at skille den af, og det endte med at hun klippede et kabel over til stikket til den eksterne antenne, samlede den igen og så virkede den.
Det var hyggeligt at se dem igen, men vi skulle videre og kl. blev 15 da vi drog af sted, det var et godt tidspunkt, for så blev vi skyllet ud med tidevandet.

Efter 4 timers sejlads og 15 sømil, kastede vi ankeret ved Urquarts.
Efter aftensmaden ville jeg slappe af med en god bog, men nej her var for smukt, udsigten skulle nydes. Båden svingede en del i vinden, så vi kunne se bjerget først fra den ene side og så fra den anden. Båden gyngede end del, så vi skulle lige finde vores søben igen. Vandet klukkede lifligt langs båden, vindmøllen gav os strøm, jo, det er dejligt at være på farten igen.

Den smukke bugt ved Urquarts, New Zealand.

Det var temmelig overskyet og der var ingen vind at sejle på, da vi næste dag sejlede mod Kavau, hvor vi ville kaste ankeret i bugten Bon Accord.
Fiskesnøren blev kastet, og der var fangst, en stor gulfinnet Kingfish, som vi spiste noget af, samtidig med at vi nød endnu en smuk udsigt. Sent på aftenen blev vi vækket af nogle fulderikker som kastede ankeret i nærheden af os. De havde det vældigt morsomt, de sang og skrålede og de hoppede i vandet, og tog sig en natdukkert. Pludselig hørte vi nogen gå på vores dæk, han troede at han var kommet op på sin egen båd, så han undskyldte mange gange at han havde taget fejl af bådene.

Den 02.02.2009, efter en ellers rolig nat gik turen så til Auckland, Westhaven Marina.

Aucklands skyline.

Vi sejlede på kryds for at få lidt vind i sejlene og nød sejlturen. Vi var ikke i tvivl om at vi ankom til en storby, der var skyskrabere og høje tårne langs kysten. Smukt er det ikke, men det har sin egen charme, især når lysene bliver tændt for natten. Ved indsejlingen så vi de store både som skal deltage i Louis Vuitton Pacific Series 2009, sejle rundt i Hauraki bugten.

Aucklands skyline.

Den 3. var så dagen, hvor Joachim og Magnus kom ombord. De var selvfølgelig trætte efter den lange tur fra Norge, men ved godt mod. Vi hilste på hinanden i champagne og senere gik de ind for at se på byen.
Mens vi lå i Auckland, så vi ikke meget til vores gaster, de nød storbyen og var ude for at se Louis Vuitton Pacific Series 2009 hver dag, så de hyggede sig.

Vi var selvfølgelig også inde for at se på byen, den er stor og med flotte byggeriet ned til havnefronten, store lejligheder med egen bådbro.
Vi fik købt diverse guidebøger til vores tur rundt om Australien og Indonesien. Hvis man viser sit gule toldpapir, så slipper man for at betale moms.

Der er mindst12 marinaer i Hauraki bugten, aldrig har vi set så mange skibe. Vi er virkelig kommet til sejlernes land.

Den 7. sejlede vi fra Westhaven Marina mod Gulf Harbour. Undervejs sejlede vi rundt, sammen med en masse andre både, ved startlinien for dagen ræs af Louis Vuitton PS 2009. Vi så starten, det ser nu flot ud når de store flyvepapper ræser af sted for fulde sejl.
Vi sejlede på kryds resten af vejen, vinden var næsten forsvundet, så det blev aften inden vi fortøjede i havnen.
Gulf Harbour var en lille hyggelig havn, uden nogen aktiviteter, så her var for kedeligt for vores gaster. Vi talte om at leje en bil, men blev enige om istedet at sejle op til Whangarei. Imens fordrev de tiden med at fiske fra gummibåden.

Om formiddagen den 9. sejlede vi mod Whangarei med en overnatning i bugten ved Leigh.
Det blev en hård bidevindssejlads på kryds. Her opdagede vi at vores gaster var en stor hjælp ombord, de har sejlet siden de var ca. 7 år. Undervejs fiskede de, men fangede kun noget tang.

Joachim Storcksen

Magnus Dahl

Det regnede det meste af natten, men da vi startede tidligt næste morgen var regnen stoppet, men det var temmelig overskyet og klamt.
Ved indsejlingen til Whangarei, ventede en tur på ca. 4 timer, vi var kommet lidt for tidligt, det var endnu for lavvandet. Vi sejlede derfor meget langsomt, imens vandet ville stige, men så kom regnen igen, regnen var så tæt at vi havde svært ved at se bøjerne. Men med tungen lige i munden og tidevandets stigen, kom vi alligevel sikkert i havn.

Nu, den 12.02.2009, i skrivende stund ligger vi igen i Whangarei, her hygger vi os sammen og hver for sig. Joachim og Magnus er så behagelige at have ombord. Og madlavningen og opvasken deles vi om alle sammen, og det går rigtig fint.

På lørdag går det mod Auckland igen. Herfra deltager vi i et lille rally i 3 uger, hvor vi besøger en masse steder i det nordlige New Zealand. Mere om det i næste rejsebrev.

	Se flere billeder fra New Zealand
Kærlig hilsen Connie og Flemming på det gode skib Chriann	Forrige rejsebrevNæste rejsebrev

Bjealke bund