Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra Whangarei, New Zealand sidst i november 2008

Vi faldt i snak med en amerikaner på gaden, vi fik en lang hyggelig snak og det viste sig at han var navigatør. Han havde sejlet fra Nuku´alofa til New Zaeland flere gange, og hver gang gjorde han holdt ved øen Atata. Han syntes bestemt, at vi skulle gøre det samme. Kaste ankeret, skrabe bunden for begroning og få en god nats søvn inden den lange tur til New Zealand. Så den 28.10.2008 forlod vi Nuku´alofa, og sejlede mod Atata.
Vi kunne ikke komme i læ af øen på grund af revet, men fandt et sted, hvor vi kastede ankeret for natten. Havet var uroligt, så vi fik ikke skrabet bund eller sovet så meget.

Næste morgen lagde vi kursen mod Opua i New Zealand og blev enige om, at hvis vejret tillod det, ville vi gå ind i lagunen ved Minerva Reef. Det, er der en del sejlere der gør på deres vej til New Zealand.
Vejrudsigten meldte, at der var en storm på vej, så da vi den 31.10.2008 nærmede os Minerva Reef, valgte vi at gå ind i læ af revet. Det regnede da vi gik igennem indsejlingen til den kæmpestore lagune. Det var så diset, så kunne ikke se andre både, men da vi nærmere os ankerpladsen, dukkede der 4 andre både op af regndisen.

Ved højvande, var det som at ligge på åbent hav, men ved lavvande kunne vi nemt se revet og at det var cirkelrundt. Der lå vi godt i læ for bølgerne, som blev slået fuldstændig i stykker mod revet. Kun ved højvande kunne vi mærke lidt bølgegang.

Hvis man ser godt efter kan man se Minerva Reef.

Det var en fantastisk fornemmelse, ligesom at ligge helt roligt på det åbne hav.
Pludselig drønede et kæmpe propelfly ind over os. Alle både blev kaldt over VHF´en. Flyet var fra kystvagten i New Zealand.
Vi blev stillet en masse spørgsmål, de ville lige vide hvem vi var inden vi ankom til New Zealand.

Vi blev liggende et par dage, hvor vi bl.a. prøvede at få styr på alle de dejlige dage vi havde haft i Stillehavet, nu skulle vi jo ud på den sidste etape, inden vores længere ophold i New Zealand. Vi fik også påsat vores cockpittelt, for nu ville det blive koldere. Nu kunne vi sidde lunt og godt i læ for vejr og vind på den videre sejlads.

Ankersejlet er sat på bommen.

Det blev den 3.11.2008, hvor vi drog videre mod New Zealand, det var flot vejr og humøret var højt. Men vi fik en skrækkelig nat, med vindstyrke på op til 45 knob. Storsejlet revnede. Da det blev lyst, var vinden forsvundet, motoren blev startet og vi kunne tage storsejlet ned. Vi erstattede sejlet med vores ankersejl. Vi ringede til en sejlmager i Opua. Han kunne heldigvis få tid til at reparere vores sejl på et par dage.
Senere opdagede vi at genuaens furlingsystem ikke havde det så godt. Vi tog genoaen ned og kunne se at topsvirvlen skulle smøres. Flemming bandede, det skulle have været gjort for længe siden. Men efter at den var blevet smurt, rullede genoaen fint igen.

Dynerne var nu også kommet frem, de varme sokker og fleece trøjerne og tæpperne (Annette og Peter gav os 2 slumretæppe da vi sejlede fra DK) blev flittigt brugt på de lange nattevagter.
Det blev en blandet sejlads sydpå og den 10.11.2008 kl. 10 om morgenen ankom vi til Opua, New Zealand.

Vi skulle lægge os ved en speciel bro, hvor myndigheder så ville komme ombord. 3 mand høj kom ned og tjekkede os og båden. Diverse madvarer og grønt blev konfiskeret, men ellers blev vi frigivet og fik stemplet vores pas. Andre var ikke så heldige som os, nogle fik endevendt deres båd og narkohunde snusede rundt i deres ting.

Da vi var fortøjet på vores plads, ringede vi til sejlmageren og i løbet af 10 min. var han der og hentede sejlet.

Vi havde nogle dejlige dage i Opua, nød diverse gratis måltider i Yacht Klubben og her mødte vi flere vi kendte, så snakken gik og det var vældigt hyggeligt.
Bl.a. mødte vi Rod og Lu Heikell, han er forfatter og Lu er fotograf. De skriver sejlerbøger/havnelodser om sejlads i bl.a. Middelhavet. Vi har haft meget glæde af deres bøger. Vi blev inviteret på en drink og en snak og i vores bøger blev skrevet en hilsen fra forfatteren. Rigtigt hyggeligt.

Vores sejl var færdige om torsdagen den 13.11.2008, så vi satte sejlene på og drog mod Whangarei. Efter en god natsejlads, ankom vi meget tidligt om morgenen, medens tidevandet var højt. En lang kanal med lavt vand skulle besejles for at komme ind til havnen, hvor vi skulle have vores holdeplads i de næste par måneder.

Papegøjer i Opua.

Vi er nu i gang med at få lavet forskellige ting på båden, vores liste ser sådan ud:

- Påhængsmotor serviceres (er hentet)
- Fryser skal have ny kølevæske (er gjort)
- Sejlene skal sys bedre. Sejldugen er fin, men sytrådene har ikke kunnet tåle solen.
Sejlmageren Pelle Petterson fra Sverige vil hente sejlene.
- Riginspektion. Vi har fået riggen grundigt kontrolleret fra mastetop til bund. Vi skal have
skiftet en guide til fokkefaldet som er slidt og have lavet et nyt øje på genoa wirefaldet. Så skal vi
have smurt et leje oppe i toppen af rullesystemet for storsejlet. Det er rart at få en professionel
systematisk gennemgang af riggen, af en der tør kravle rundt 19 m oppe med måleudstyr og
notesblok.
- Den største operation er at få båden på land, så stævnrørspakningen og gummipakningen til
akseltætningen kan blive skiftet. Samtidig skal bunden renses og have ny bundmaling. Der
skal aftales en tid med Ray Roberts, som skulle kunne klare sådan en opgave.
- Til sidst skal Duogenen serviceres, reservedele er bestilt i England.

Jeg er nu parat til at tage til Danmark og forlader New Zealand den 21.11.2008 og er hjemme i DK den 22.11.2008 sent om aftenen.

Flemming bliver i New Zealand og passer på båden, og sørger for diverse reparationer.

Kærlig hilsen fra det gode skib Chriann, og rigtig glædelig jul til alle vores læsere.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev

Bjealke bund