Link Maritim Ordliste  
  Forside Senest nyt Chriann Data Rejsebreve Besætning Gæstebog Position/Ruten Kontakt  FotoAlbum  
Rejsebrev 12 08
Rejsebrev fra Avatui på Raroronga (New Zealand) 11.09.2008

Papeete marked, et sted som bugner af alt hvad hjertet kan begære.
Mandag den 18.08.2008 var vi stadig i Papeete, der har været lukket på havnekontoret siden torsdag på grund af helligedage, så vi har ikke kunnet tjekke ud. Men i dag tjekker vi ud og tager mod Moorea i morgen meget tidligt.

Så vi har set en del af Papeete, en dag tog vi bussen ud i det blå, det var søndag og Papeete var hel tom for mennesker, de indfødte holder søndagen hellig, er sammen med familien og går i kirke. Bussen kørte heller ikke, men der var alligevel en som kunne fragte os ud af byen, vi landede ved en anden havn som var Taina Marina, hvor der var liv og glade dage, her spiste vi en dejlig frokost inden vi tog hjem og holdt siesta.
Og så har jeg været på marked, et sted som bugner af alt hvad hjertet kan begære til både mave og øjne og souvenier som jeg syntes var for turistet, så det var ikke meget der blev snoldet.
Det mest berømte sejlskib i verden "Maltese Falcon" ligger her i havnen, du store kineser det er stort, 88 m langt. Det er et teknologisk vidunder siges der, og så har hun et helt specielt design. Bygget af kapitalisten Tom Perkins. 
Den 19. drog vi mod Moorea, og kl. 10.30 lagde vi os i Cooks Bay.


En kort tur uden vind og roligt vand. Da vi ankom, var det som at sejle ind i et postkort, igen en smuk oplevelse, noget ganske andet end Papeete. 


Vi blev på båden nød livet og udsigten.


Dagen efter tog vi mod Huahine, det blev en noget vuggende natsejlads, men kunne kaste ankeret kl. 09.30 ved byen Fare.

Maltese Falcon
Fare var en hyggelig lille by, hvor vi nød en dejlig frokost. Her var små pensioner med sovesale for rygsækfolket og en dejlig rolig stemning. Vi skulle købe lidt ind og fandt et supermarked der var så stort at det mindede om Bilka, det havde vi ikke troet fandtes her, eftersom befolkningen her ikke var så stor og næsten ingen turister. 
I aftennydningen kom Maltese Falcon sejlende forbi, majestætisk med fuld sejlføring, et flot syn.
Den 22. startede med en dejlig morgenstund og dejlig morgenmad og flag på bordet. Flemming havde fødselsdag. Lige efter morgenmaden kom tolderne forbi og steg ombord, stillede en masse spørgsmål, som vi besvarede på bedste vis. Heldigvis slap vi for at få endevendt båden, som andre sejlere har oplevet.
Vandet var roligt så vi tog senere ud til revet for at snorkle. Sikke et smukt rev, koraller i mange smukke farver og mange farvestrålende fisk. Vi nød den fantastiske stilhed og smukke liv på koralrevet, hånd i hånd.

Faaroa floden.
Den 23. hoppede Flemming igen i vandet for at rense bunden på båden for alger og tang og senere tog vi til øen Raiatea, vi droppede ankeret i Faaroa Bay, lige ved udmundingen til Faaroe River.


Ved aftenstide opdagede vi at frontruden i den faste sprayhood var gået løs, så næste morgen gik Flemming i gang med at lime og fastgøre ruden. Den er ikke til at undvære, vandet vil simpelthen sprøjte ind over os i hårdt vejr, så det var godt at vi opdagede det mens vi lå stille.


Senere på dagen tog vi gummibåden op igennem floden, det var som at sejle igennem en jungle, her duftede skønt og fuglene sang i vilden sky. Da vi sejlede tilbage, stod en tandløs junglemand og tilbød os kokosmælk, han havde hugget toppen af en nød, så vi kunne få noget at drikke. Igen oplevede vi øboernes venlighed og omtanke.


I sin tid boede Maorierne her, det siges at de drog herfra i store dobbeltkanoer via Cook øerne og bosatte sig i New Zealand.
Senere næste dag sejlede vi langs Raiateas smukke kyst indenfor revet til øen Tahaa. En smuk tur, hvor bølgerne slog voldsomt ind over revet, hvorpå der stod små huse på pæle. Om eftermiddagen kom vi til Toapui bugten, hvor vi fastgjorde os til en bøje som tilhørte Taravana YC - det viste sig at den var reserveret, så vi blev afvist, og det var den sidste der var ledig, i mellemtiden var der en båd der forlod en bøje, så den tog vi i stedet. Den var gratis, hvis vi spiste på deres restaurant. Det gjorde vi, det var en meget dejlig middag.

Kl. 15 den 25.08.2008 ankom vi til Boa Boa, Vaitape. Da vi skulle til at sejle ind igennem passet til ankerpladsen, så vi pludselig en af havets store dyr, vi så en hval. Det var et fantastisk syn, en oplevelse så stor. Pludselig var den væk igen, så vi nåede ikke at tage nogle billeder.
Bloody Mary, en restaurant, havde en ledig bøje, den tog vi og den var også gratis. Bloody Mary viste sig at være et meget kendt sted, der hang træskilte udenfor, hvorpå vi kunne læse navnene på flere hundrede kendisser havde besøgt restauranten, der var mange sangere, musikere og skuespillere, som vi kendte, der var mærkelig nok ingen der spurgte om vores navne, og Flemming er endda verdensmester i Aabyhøj sejlklub. Her blev jeg fejret med en herlig fødselsdagsmiddag.


Den 27. forlod vi Selskabsøerne og tog mod Rarotonga som er en af Cook Øerne.
Vi havde nogle dages god sejlads, bortset fra den 30. hvor vinden tog til, så det blev en stormfuld nat.

Indgangen til Bloody Mary.
Det stormede stadig meget da vi den 31. ankom til Avatui på Raroronga.
Heldigvis stod der en masse sejlere på kajen som havde set vi kom ind. De var parate til at hjælpe med fortøjningerne, så vi kunne komme på plads med langsiden til kajen.
Da vi indklarerede fik vi at vide, at stormen ville blive ved en uges tid endnu, og at vi skulle flytte båden, så der blev plads til et lastskib der ville komme senere.
Dagen efter flyttede vi over til en anden kaj, her ville vi ikke kunne ligge helt til kaj pga dønninger, men skulle kaste et anker i bugten og have lange fortøjninger til land. Vi kom flot ind på plads trods stormen, fordi de andre sejlere igen var hjælpsomme.

Her for vi hjælp med at tage det første anker op.
Om natten hørte vi nogle gevaldige bump, det viste sig at ankeret have sluppet sit tag i havbunden, så vi bumpede ind i kajen med vores agterfendere. Efter 4 timers slid med stormen og diverse fortøjninger, blev ankeret igen kastet plus et anker mere. Begge ankere drev og vi kom nærmere og nærmere et indvendigt hjørne af havnen, hvor det lykkedes at få en fortøjning ud til en pullert så vi lå sikkert, men helt skævt. Flemming har brugt 5 dage på at sejle ankere ud og rette båden op, så nu ligger vi godt. Der er så meget swell, bølgeskvulp i havnen at det er farligt at gå i land. Flemming er faldet i vandet fra gummibåden 3 gange, når han skulle op på kajen for at justere linerne. Vi måtte ind på et byggemarked for at købe liner da vores ikke var lange nok og tre liner blev sprængt. Vi måtte også købe kæder for at undgå at linernerne blev gnavet over. Flemming vil fortælle hele historien når vi er kommet sikkert af sted og han har fået nerverne i ro.
Den 10. var vi sikker på at båden lå godt og sikkert, så vi tog på en safaritur rundt på øen, vi kørte i landrovers, fordi terrænet ikke er egnet til almindelige køretøjer. Det blev en flot og meget interessant tur. Vi hørte om hvordan de bruger de forskellige planter som medicin, om øens historie og de forskellige religioner der hersker her på øerne. Missionærerne har gjort de lokale så religiøse at det er helt utroligt, der er 12000 indbyggere her på øen og vi har set mindst 20 kirker inklusive Jehovas vidner. Flere steder så vi fine gravsteder i forhaven til deres huse. Men det var vist fordi de har problemer med at dokumentere ejendomsretten til den jord huset er bygget på. Så jo flere gravsteder med familie, jo bedre er det.
På turen mødte vi Colin og Melva fra New Zealand, de var her på en kort ferie. Colin var meget interesseret i at se vores båd, så vi bød ham velkommen ombord, mens Melva var i byen for at snolde. Vi har fået deres adresse og vi vil helt sikkert besøge dem. De vil gerne vise os rundt på øen. 


Den 11.09.08 er vi endnu ikke kommet af sted, men har fået det første anker op, så nu mangler vi bare to til som vi tager op når vi kan komme videre. Vejrudsigten siger at vi kan gå mod Niue og Tonga på lørdag, så det håber vi holder


TAK for de mange dejlige fødselsdagshilsener fra det gode skib Chriann.
Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann
Forrige rejsebrevNæste rejsebrev
Bjealke bund
Copyright 2006 - 2011 Flemming Monrad & Connie Schønbeck *** Web: bpvk