Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra Martinique, Fort-De-France 13.03.2008

Hvor var det dejligt at læse alle lykønskningerne på e-mail og de dejlige breve i vores gæstebog. Skønt at vide at så mange følger os på vores færd.

Mandag 03.03.08 stod vi ud af havnen i Chaguaramas efter at vi havde fået fyldt dieseltanken og vandtanken op. Diesel koster 1.50 TTDollar svarende til 1.37 kr. pr liter. Vi havde brugt 208 l diesel siden Las Palmas, så det var jo ikke meget på en tur på over 3000 sømil. Vi fik sagt farvel og på gensyn til Bjørn og hans kone Benedikte på s/y Josefine.

Vi havde skønt vejr men bidevindsejllads hele vejen til Grenada, og vi var først fremme ved 02-tiden om natten. Vi kastede ankeret i Prickly Bay og fik en velfortjent nattesøvn.

Udsigten fra båden var dejlig, og vandet var skønt, så vi tog et par dukkerter, inden vi tog ind til byen og indklarerede, på vejen ind så vi en dansk båd - herligt - vi hilste kort på besætningen på Argo Navis.
Ved aftenstide bankede det på døren, to glade unge mennesker Linda og Jesper fra s/y Ekliptika ville lige hilse på, de havde hørt en del om os via Anne Marie som de har haft som gast i 3 måneder. Anne Marie har vi ikke set endnu, vi har kun mailet sammen, fordi hun er interesseret i at være vores gast her i Caribien, gennem Panamakanalen og over Stillehavet. Det blev en meget hyggelig aften, hvor vi nød lidt rødvin og rompunch.

Næste dag gik turen så til Union Island nærmere betegnet Clifton havn. Der var som normalt ingen marina, men vi kastede ankeret i den store ankerbugt der omgivet af koralrev. Besætningen synes det var et område med masser af plads, men skipper havde spottet at det område var et rev, der på søkortet var beskrevet som en "rundkørsel" med meget lavt vand
Indklareringen lå i deres lille bitte lufthavn. Vi så flere små propelfly lette og lande. Herlig lille bitte by, hvor vi købte friske grøntsager.

Fredag 03.03.08 Tobago Cays skal man bare se og opleve når man er på disse kanter, så vi tog den korte tur derover og kastede ankeret indenfor hesteskorevet. Sikke nogen omgivelser - små ubeboede øer alle med sandstrand og kokospalmer, og vandet var gennemsigtigt, noget af det flotteste vi har set endnu. Vi tog gummibåden ud til en af øerne, udsigten var skøn, og der var små leguaner som gik rundt, store konkylier lå på stranden - ærgerligt at man ikke må tage nogle med hjem.

Tobago Cays skal man bare se og opleve.

Senere tog vi ud til revet for at snorkle og se på smukke fisk og skildpadder. Vi tøjrede båden til en bøje og jeg hoppede i fra gummibåden ned i det skønne varme vand, men strømmen tog mig, så jeg kom ingen vegne. Ole hoppede i for at hjælpe mig, men han kunne heller ikke svømme med mig på ryggen, strømmen var for stærk. Heldigvis kom der nogle forbi i deres gummibåd, de kunne se at vi havde problemer. De hjalp mig op i deres båd og bugserede mig hen til vores. Flemming havde fået løsnet gummibåden fra bøjen og kom og tog imod mig, Ole var heldigvis kommet ombord igen.
Det var en slem forskrækkelse, så vi tog tilbage og slappede lidt af. Ole og Flemming tog af sted senere og fik set nogle skildpadder der stak hovedet op af vandet.

Glad Flemming på en tropeø i Tobago Cays.

Lørdag var dagen hvor vi ankerede op i Almiralty Bay ved øen Bequia. Endnu et smukt sted, med dejlige smilende mennesker. Om søndagen gik vi en runde, her var byen også lille, men rigtig dejlig. På Gingerbred, en restaurant og hotel, var der gratis netadgang, men det virkede bare ikke, så vi fik ikke skrevet de mails vi gerne ville.

På grøntmarkedet fik vi en herlig snak med folkene. Bl.a. en som havde det flotteste rastafarihår, det havde taget ham 10 år at få det så flot - det er sjældent at se rastafarihår her på øerne, for det meste er håret gemt under deres specielle hatte, som er hæklet i farverne rød, gul og blå eller sort.
Her var en masse søde små træhuse, med små haver foran - nærmest som vores kolonihavehuse.

Kl. 05 mandag morgen sejlede vi forbi St. Vincent og så en dejlig solopgang, og videre til St. Lucia, Rodney Bay, hvor vi ankom ved aftenstide - igen en tur på bidevind og lidt motor. Og for en gangs skyld fangede vi en flot tun, den blev parteret og gjort klar til skafning, dagen efter. Nu skulle det være dejligt at komme i havn, men næ der var ingen pladser, fordi de var ved at uddybe havnen - det er ellers her at alle bådene fra Arc'en ankom i december 08.

Vi gik så ud i bugten og kastede ankeret. Det var endnu en smuk tropeø at skue. Vi besluttede at se øen igen, der skulle være et flot vandfald, som vi må se.

Ole gør tun klar til skaftning.

Onsdag tog vi så videre til Martinique, hvor vi helt undtagelsesvis fandt en marinaplads ved Fort de France. Ole spulede båden for saltvand, det var hårdt tiltrængt, og gasflasker blev tjekket og malet så de var klar til en ombytter.


Besætningen på Calypso.	Er den ikke sød?

Senere mødte vi Christian - et besætningsmedlem fra Calypso - båden hvor Anne Marie i øjeblikket er gast. Vi blev senere kontaktet af Anne-Marie over VHFén og vi aftalte at mødes på Calypso.
Vi tog gummibåden og sejlede over til dem, sammen med kolde øller. Det var hyggeligt og dejligt at møde besætningen - Kurt, Chrisitan, Rasmus og Anne-Marie.

Efter et par hyggelige timer tog vi hjem, Ole skulle pakke. Han havde nu været syv uger ombord sammen med os - han savnede familien. Ole havde en fribillet fra Martinique og der var plads på et fly, så nu skulle det være. Jeg har haft en dejlig tid sammen med Ole og kommer til at savne ham. Vi fortsætter nu nordpå til Dominica, Guadeloupe, Montserrat, St. Christopher/Nevis og ender på St Martin. Her kommer Bjarne og Bjørg og er hos os i 3 uger. Hvor vi sikkert tager til de Britiske og Amerikanske Jomfruøer (tidl. Dansk Vestindien). Hvorefter Anne-Marie så gaster den hos os gennem Panamakanalen over Stillehavet til Australien.

I dag torsdag den 13.03.08, kom Anne-Marie ombord, vi fik talt lidt om det praktiske ombord og om vores videre sejlplaner. Anne-Marie er en pige på min alder med et dejligt humør og gåpåmod.
Hun og Calypso sejler lidt rundt om Martinique og videre nordpå, så vi holder kontakten ved lige indtil hun skal påmønstre Chriann.
Her omkring Fort de France, ligner det ikke nogle af de andre tropeøer vi hidtil har set. Men nærmest en fransk forstad til Paris - det er selvfølgelig ikke at foragte, for de laver dejlig mad og servere en god rødvin, som vi nød i går aftes. Martinique er at betragte som en fransk kommune og en del af EU ligesom Guadeloupe.

Vi skal nu på vej mod de øer der kaldes Leeward Islands. De ligger mod nordvest så det giver en herlig halvvindssejlads, håber vi da.

Og så skal jeg være farmor igen til oktober der ligger vi måske i Australien - jeg ville ønske jeg så kunne komme hjem et smut.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev

Bjealke bund