Link Maritim Ordliste  
  Forside Senest nyt Chriann Data Rejsebreve Besætning Gæstebog Position/Ruten Kontakt  FotoAlbum  
Rejsebrev 01 08
Rejsebrev fra Las Palmas, Gran Canaria 30.01.2008
Nu er det en måned siden at Flemmings bror Jørgen og hans kone Christel kom til Las Palmas, for at fejre jul sammen med os, og få lidt sol på næsen. De var indlogeret på Hotel Atlanta, men vi sås hver dag og havde en dejlig uge sammen med dem. 
Den 22.12.2007 gik vi tur på stranden Los Canteras, hvor de berømte sandfigurer lå, utroligt hvad kunstnerne kunne fremstille af sand, figurerne handlede mest om De Hellige 3 Konger, det var et flot skue. 
Lillejuleaften spiste vi hjemmefanget fisk på båden, og imens der blev vasket op læste Flemming højt af en af Jørn Riels skrøner. 
Om dagen havde vi set folkedans- og sang i parken - hvor kan de dog synge. 
Ved indgangen til parken er der en stor skulptur, som viser hvordan de oprindelige indbyggere på Gran Canaria, flygtede fra de spanske soldater. De sprang simpelthen ud over klipperne og begik selvmord, en foruroligende tanke. Her er endnu engang blevet udryddet et folkeslag.

Christel og jeg på kraterkanten.

Jørgen og Christel.

De indfødtes flugt.
Juleaften spiste vi rigtig dansk julemad på Den Glade Gris. En danskejet restaurant. Det blev en anderledes juleaften, men rigtig hyggelig sammen med Christel og Jørgen. 

Onsdag d. 26.12.2007 lejede vi en bil og kørte op i bjergene, denne gang kørte vi rundt oppe i den nordlige del som er meget frugtbar, vi så mandeltræerne, de blomstrede desværre ikke endnu, og nød udsigten fra bjergvejen ned over kraterets fantastiske panorama, en meget flot tur.

Vi var også på museum og så på Nestor Martin Fernanderez de la Torres meget farvestrålende værker. Han er verdenskendt for sin kunst og sin specielle canariske stil. Hans drøm var at male jordens fire elementer, men nåede desværre ikke alle, jeg syntes især om hans Poem of the Sea.
Aftenen inden Christel og Jørgen skulle hjem til det kolde nord, gav de middag på den nyåbnede restaurant på havnen, Pier 19. Menukortet var kun på spansk, så vi bestilte mad uden vi vidste hvad vi fik. Det viste sig at være blæksprutter èn mas, så det fik Jørgen fornøjelsen af at spise, vi er ikke så vilde med gummielastikker.

Vi havde noget kanvasarbejde der skulle laves, og vi havde set et opslag, hvor en dansk pige reklamerede med at hun lavede alt kanvasarbejde, hende kontaktede vi - Kirsten hedder hun, og bor på sin båd Røde Orm, her i havnen. Kirsten kom ombord om eftermiddagen den 28. fik arbejdet med, og næste dags morgen kom hun tilbage med alt repareret og klar til at sætte op igen, flot og hurtigt arbejde.

Den 04.01.2008 var dagen hvor Flemming fik at vide at han skulle hjem den 20.1.ang. noget arbejde for Ørestaden. Så det var med at få bestilt billetter. Jeg ville med, men skulle være tilbage den 23., fordi der skulle Ole og Merete komme ombord. Ole skal være vores gast over Atlanten og Merete er hans søde kone, hun skal desværre kun være her en uge.

Den 3. fik vi den kedelige besked at Teddy, som også skulle have været ombord som gast, desværre var blevet syg og måtte melde afbud. Vi havde glædet os til at have ham ombord, men sådan skulle det ikke være. Vi håber han snart bliver rask igen.
Mandag 07.01.2008 kom min datter Stina og hendes kæreste Stefan ombord, desværre var det koldt og kedeligt vejr, men hvor var det skønt at se dem igen.
Dagen efter var Flemmings lykkedag, der kom Duogenen endelig, vind- og vandmøllen, som han har ventet på med længsel. Men også dagen, hvor vi tog op i den gamle bydel og så den store katedral, og hvor Columbus også har haft sin færden. Stina fik selvfølgelig snoldet, fordi der var udsalg alle vegne.
Onsdag kørte vi igen op i bjergene, nu blomstrede mandeltræerne, hvor er de smukke. Landskabet var igen ved at tage vejret fra en, og oven over skyerne skinnede solen, koldt var det, men vi gjorde holdt og fik sol på kinderne. Vi nød den flotte udsigt over til Tenerife, hvor Teide strålede med sne på toppen.
Torsdag 10.01.2008 kl. 06 om morgenen sejlede vi mod Tenerife, og aftenen forinden fik Stina og Stefan søsygeplaster bag øerne, vi skulle ikke risikere at de blev søsyge. Vi nød alle solopgangen, og i løbet af dagen kom solen frem, så der blev hygget og solet på dækket. Da vi efter en lang tur på 60 sm, nåede bugten Bahia de Abona på Tenerife, blev det overskyet og køligt. Vi kastede ankeret i den åbne bugt, og det blev desværre en meget rullende nat, men alle ombord var alligevel friske og klar næste morgen til at tage den lange tur tilbage til Las Palmas. Efter nogle minutters sejlads begyndte der at lugte svedent fra kahytten, det viste sig at den nye generator var blevet meget varm. Det er formentlig regulatoren som skal skiftes.
Min datter Stina og hendes kæreste Stefan ombord.
Da vi ankom til ventekajen, i Las Palmas, efter en hård sejltur, som de trods alt nød, syntes de at det var dejligt at få fast grund under fødderne, det var deres første sejltur, som de havde klaret rigtig flot.
Men efter en meget dejlig uge, var det så tid til at sige farvel og på gensyn, det har jeg det svært med. Men sådan er det jo inden for de næste par år. 
Den 16. tog jeg så til Danmark, vi var enige om at 2 dage sammen med Flemming i DK, ikke var nok, når jeg skulle være sammen med min lille familie, det er jo ikke til at sige hvornår jeg ser dem igen.
Det blev en fantastisk dejlig uge, Liva løb rundt og havde det dejligt, og vi havde det så sjovt. En oplevelse jeg kan leve længe på. Min søster Mona fik jeg også giver et knus.

Da jeg kom hjem den 20, skulle Flemming så af sted om natten, så jeg havde et par dage alene på båden, hvor jeg fik gjort klar til at modtage Ole og Merete. 
Liva og farmor har det sjovt.
Tiden går nu med planlægning af proviant til turen over Atlanten via Kap Verde. Og Ole bliver sat ind i bådens funktioner, så han er lidt forberedt når vi tager af sted d. 1.2.2008, hvis vejret tillader det. I øjeblikket ser vejret ikke så lovende ud, men det kan nå at ændre sig endnu.
Merete er en fornøjelse at have ombord og en stor hjælp, aldrig er jeg blevet så forkælet, og Ole har vist sine kokkeevner, som vi vil få meget glæde af over Atlanten.

Mandag 28.1.2008 var så dagen, hvor vi skulle på storindkøb. Vi gik alle i HiperDino, et kæmpe supermarked, hvor vi kunne få alt det vi behøver til langturen. 4 indkøbsvogne blev fyldt til renden med proviant - jeg tænkte, hvor skal alt det opbevares. Kl. 14 blev det leveret til døren, så det var bare om at gå i gang med at få det stuvet af vejen. Det viste sig at vi havde masser af plads, dejligt.

Så kom Bjørn forbi, han havde lovet os at skifte toplysene ud oppe i masten . Vi er ikke så gode til at blive hejst op i masten, så det var dejligt at Bjørn ville gøre det for os. Det var den sidste dag for ham her i havnen, tirsdag ville han drage ALENE over Atlanten. Vi glæder os til at se ham ovre i Caribien, og hører om hans ensomme sejlads.
Tirsdag legede Ole og Merete turister, men Merete ville lige pudse alle vinduerne inden de gik, luksus at have Merete ombord.

Flemming tog dykkerdragten på for at gå under båden for at se hvordan zinkanoden havde det. Den havde det godt, så den skal ikke udskiftes inden langturen.

Men båden er godt tilgroet i bunden, så når vi når til Kap Verde, hvor vandet er varmere, bliver det fjernet.
Ole og Merete
Meretes tilføjelser:

Onsdag d. 23.1. ankom Ole og jeg til Las Palmas, hvor vi var fremme ved 18-tiden og fandt Chriann på bådplads nr. 16. Vi blev modtaget af Connie, og det var tydeligt, at vi var ventet med glæde. Vi havde en rigtig hyggelig aften og sluttede af med et glas rødvin oppe i cockpittet i den mørke, lune aften. Flemming var i Danmark og ville komme hjem torsdag aften.

Næste dag var Connie, Ole og jeg oppe i byen. På Plaza Santa Catalina mødte Ole en gammel "bekendt", fra da han fløj i Scanair - nu ganske vist i form af en stor, sjov bronzeskulptur, den lokale kattemor omgivet af katte.

Fredag gik vi alle fire op at se på udvalget af fødevarer til turen over Atlanterhavet. Nu er jeg jo ikke almindelig turist. Jeg har såmænd været med på sidelinjen, da der skulle laves madplaner og indkøbsliste. Og nu er provianten om bord og stuvet ned i depoterne, og jeg er fortrøstningsfuld ved tanken om, at de ikke skal mangle mad. Ole har godt villet smide nogle kilo på turen, men vi får se!
Dybfrostvarer og dåser i læssevis, mel til masser af brød, vin til lystige stunder - eller det modsatte, hvis der fx bliver vindstille, og man ingen vegne kommer - og vand i læssevis og godt med lækkerier (Flemming kan godt lide søde sager (det kan Ole også).

Ole og jeg har været på stranden Las Canteras, men der har været lidt rigelig blæst. Søndag var vi alle fire oppe ved Dorama Parken at se folkelivet med sang og dans. 

Det har været en dejlig oplevelse for mig at være sammen med Connie, Flemming og Ole ombord på Chriann her i Las Palmas, hvor der er en egen stemning af forventningsfulde sejlere fra mange forskellige lande, der ligger og venter på det rigtige tidspunkt til at begive sig af sted tværs over Atlanterhavet. Når en båd forladen havnen, lyder der en trutten til afskedssalut.

I aften skal vi alle op at spise på Den Glade Gris, hvor Ole kender ejeren. I morgen rejser jeg hjem.
Tak for en dejlig uge sammen med jer alle tre på et dejligt skib. Rigtig god tur.


NB:
Vi vil prøve at sende en position til Bjarne webmaster hver anden dag når vi krydser Atlanten. Så kan I der har lyst se præcis, hvor vi ligger ude på den store blå tallerken.
Ellers vil I først høre fra os, når vi er ankommet til Caribien.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann
Forrige rejsebrevNæste rejsebrev
Bjealke bund
Copyright 2006 - 2011 Flemming Monrad & Connie Schønbeck *** Web: bpvk