Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra bugten ved Malfantano (Sardinien) 21.08.2007

Det blev så fredag, den 27. juli da vi ankom til Malta, øen der ligger som én stor limsten midt i mellem 2 kontinenter, Europa og Afrika. Øen opstod faktisk af koraller for ca.20 mio. år siden. Malta har været beboet af fønikere, romere, arabere og korsfarerne havde deres sidste bastion her. 38.000 tyrkerne prøvede at besejre korsfarerne i år 1565, men kunne ikke indtage borgen. Efter forfærdelige kampe måtte tyrkerne opgive. Det fejres at malteserne med festfyrværkeri næsten hver uge, hvor der også er diverse skuespil på borgen. Fyrværkeriet hørte vi hver dag, men skuespil nåede vi desværre ikke.

Alle bygninger er stort set lavet af lysegule limsten, og er meget borgagtige, som om de stadig er bange for overfald. Under anden verdenskrig, forsøgte italienerne og tyskerne at indtage Malta, men det lykkedes heller ikke. Alle maltesere fik kollektivt et "George Cross" af englænderne for deres tapperhed. En overskyet dag - lige noget der passede os, ville vi tage bussen til ind til byen, men den kørte lige for næsen af os, selv om vi stod ved dens holdeplads. Men så kom en lille privatbil hen til os og spurgte om vi ville køres ind til byen, det ville vi da gerne. Det viste sig at han kørte pirattaxi, men vi slap billigt. Fra busterminalen tog vi en bus ud til Siggiewi, ud til et gammelt limstensbrud, som var lavet om til museum. Vi så og hørte lidt om hvordan Malta i sin tid opstod af havet, og om hvordan limstenene blev lavet til byggematerialer, dengang og nu. Vi lå i havnen ved byen Valletta, hvor vi kunne se rester af borgen, og hvor "Black Pearl" en svensk fragtbåd - som i dag er lavet om til restaurant - også lå. Når vi forlod båden, skulle vi sørge for at lukke den forsvarligt, og vores cykler skulle vi passe på ikke blev stjålet.

Onsdag, den 01.08.2007. Vi tog af sted mod Lampedusa en tur på 107 sm. Vi tog den med ro for sejl og var der næste morgen, hvor vi blev modtaget af smilende italienere som hjalp med fortøjningerne. Så vankede der morgenmad, æggende hoppede i gryden og kaffevandet snurrede - en rigtig god dags begyndelse. Vi tog en tiltrængt lur inden vi tog cyklerne frem, kørte til byen og spiste ude. Lampedusa er lille bitte italiensk ø, også en gammel koralø, som ikke er opdaget af turisterne endnu, en herlig ø, hvor en masse italienere kommer ned og holder ferie. Ingen i den lille by kan tale andet end italiensk. Vi snuser lidt rundt i byen, men laver ellers overhovedet ingenting. Vi blev der nogle dage, fordi vi ventede på lidt mindre vind, det blæste 20 - 25 knob.

Der bades.

Der planlægges.

Og der repareres.

Det blev mandag den 6. før vinden passede os, og vi tog af sted mod Monastir i Tunis. Tidlig tirsdag morgen ankom vi til havnen - for øvrigt en rigtig dejlig havn. Selve byen var en sær blanding af gammelt og nyt. Mange lokale badede i det møgbeskidte vand, og alle steder lå der affaldsdynger. Mændene sad på cafe og drak te, og kvinderne passede på børnene. De er stadig 100 år bagud.

Hasko Antonia og Moses.

Vi ville videre, så onsdag den 08. tog vi af sted mod Kelibia, en herlig fiskerihavn, der lugtede meget af fisk - men det gør der jo, sådan et sted. Vi fandt et sted at spise, med udsigt over havnen. Vi blev vist op på 1. sal fordi vi ville dinere, og da vi spurgte om vi kunne få vin til, blev der sagt ja, men så skulle vi endnu en etage op, så ingen så det, Tunesien er temmelig muslimsk. Det blev en meget hyggelig aften, vi følte vi sad på deres private terrasse, hvor der var åbent ind til et atelier og deres private rum. Vi blev behandlet som om vi var de eneste gæster, og fik serveret en dejlig fisk med diverse tilbehør, og en dejlig lokal kold hvidvin.

Vi lå med langsiden til, op ad en tysk stålbåd, hvorpå Hasko og Antonia og deres lille søn Moses på 16 måneder boede, dem havde vi nogle dejlige timer sammen med. I løbet af dagen kom der yderligere 2 både der lagde sig ved siden af os.
Det blæste op og blev overskyet - dejligt så var det ikke så varmt. Så vi fik bl.a. tiden til at gå med at se fiskerne komme ind og ud af havnen, røgte deres garn, og gøre bådene klar til næste afgang. Det er en hel verden for sig selv. Der var mange mænd om én båd, og der var mange både, utroligt at de kan få det til at løbe rundt, med den smule fisk de kan fange på en nat.

Fra båden var der udsigt til en borg oppe på en høj klippetop, den måtte vi op og se nærmere på. Det var en borg fra den tidligere romertid, med diverse små underjordiske fangehuller. På vejen ned af klippetoppen, så vi at der lå en cafe, nu var det tid til en kop te. Det var et typisk tunesisk sted, der var strøet tæpper og madrasser ud over jorden og på diverse forhøjninger. Der var en fantastisk udsigt ned over klippen og over havet. Meget romantisk. Der sad vi og nød det en stund, sammen med alle de andre kærestepar.

Lørdag d. 11. tidligt om morgenen, sejlede den yderste båd, de blev anråbt at havnefogeden, men det tog de sig ikke af, de sejlede fra regningen. Vi tog også af sted lørdag - efter at have betalt - mod Sidi Bon Said . Jeg havde raget mig en maveforgiftning til, så jeg havde det meget skidt.
Flemming kastede ankerede uden for havnen, og sørme om ikke der lå en dansk båd, dem måtte Flemming over at hilse på, mens jeg lå i sengen og pev. Det var Keld med besætning på Seadeuce.
Vi lå en dag mere for svaj, nu var Flemming også syg i maven. Vi havde det stadig skidt om mandagen, men tog af sted mod Bizerte. Og da vi ankom og havde kastet ankeret uden for havnen, kom havnefogeden og bad os gå i havn, men vi havde tjekket ud af Tunis, så vi ville ikke ind i havnen, men så skulle vi sejle væk, vi måtte ikke ligge der - alt foregik på fransk, så vi forstod heldigvis ingenting og blev der til næste morgen.

Ved solopgang den 14. sejlede vi så mod Sardinien, vi ville kaste ankeret i bugten ved Malfantano, hvor vi var for ca. et år siden. Onsdag den 15. ankom vi dertil, og i dag plasker vi rundt i vandet og nyder at vi er blevet friske igen. Vi bliver her et par dage og sejler så mod Carloforte og videre mod Menorca.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev

Bjealke bund