Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra Royal Langkawi Marina, Malaysia 6.12.2009

I dag er det den 8. november 2009. Alle pigerne er taget af sted til Danmark og jeg har skiftet olie på Yanmar dieselmotoren, den sluger lige 10 liter. Men diesel og olie koster kun en fjerdedel af prisen i dk.

Ellers har jeg som sædvanlig brugt en masse tid på at lede efter reservedele, vigtige småting som det ikke tager tid at skifte. Man leder i 10 timer og skifter på en halv. Når man endelig finder en bolt eller møtrik som ligner så er det imperial alt på båden er naturligvis metric. Så kan man nogen gange finde en workshop som kan dreje et nyt gevind. Forfiltre til Jabsco, sorry no have, kontakt til trykvandspumpen, viser dem hele pumpen med kontakten som er smeltet sammen: sorry no have! får en ny sendt fra DK, ligner overhovedet ikke den gamle, men den passer. Samme som den jeg så hos chandleren. Og sådan kan man få dagevis til at gå med at skaffe ting for at båden kan blive i orden. Jeg ville hellere ud og se elefanter.

Niels og Marianne.

Nå, men i morgen kommer Poul og så skal vi ud og sejle.
Poul er nu kommet og han hjælper med at gøre båden klar. Jeg har fået ordnet tænder - 2 nye hvide fortænder. Den 13.11.2009 er vi klar til afgang. Og vi har inviteret Niels og Marianne (køreskoleKims far og søster) til kaffe, hvis de kan komme inden kl. 12. Vi skal sejle 40 Sømil og skal være fremme inden det er mørkt. Troede ikke at de kom, men sandelig om ikke de står der på broen og spørger om kaffen er klar. De har lige været på en fantastisk tur i Australien og vil nu tage en uge for dem selv for at slappe lidt af. Det er jo lige det man gør på Chriann. Kahytterne er klar så de tager med nordpå.

Første dag er vindstille, så det er stort set motor hele vejen. Vi kaster anker ved øen Pulau Pisang. Vi er af sted meget tidlig næste morgen, da vi skal sejle 72 Sømil. Det blev en hård tur med stiv kuling og bidevind. Gasterne blev helt stille og lidt blege. Men de klarede sig fint. Niels havde aldrig før været søsyg.

Han afleverede lidt morgenmad i en plasticpose, men han synes ikke han var særlig dårlig. Det kunne ikke være søsyge for det havde han hørt skulle være meget slemt. Skipper var glad for at gasterne klarede det så pænt for han kan godt blive søsyg af at se på at andre har det dårligt.

Vi kom frem til Pulau Besar inden det blev mørkt og kastede anker på lidt åbent vand. Ind på øen og spise aftensmad. Der var kun et spisested åbent og det var meget meget lokalt. Rolig nat.
Næste dag besøgte vi øen og Marianne og Niels lejede sig ind på et hotel, hvor receptionen var meget fin, men bungalowværelserne var af meget lokal standard. Man kunne ikke spise på hotellet og den lokale restaurant var nu lukket på grund at ombygning.

Forklaringen var at normalt spiste alle gæster og beboere gratis på øen. Der var et slags folkekøkken som åbnede kl. 20 og så kunne man spise dagens ret. Så der var ikke brug for andre restauranter. Øen var i virkeligheden en slags ressort for muslimer der 'ikke havde det godt'. Det fik Marianne at vide, men ikke helt hvad det betød.

Vi tog færgen ind til fastlandet og besøgte Melaka. En helt utrolig fascinerende by med en overvældende kulturhistorie. Byen havde været handelscentrum for indonesere, kinesere, portugisere, hollændere, briter og alt hvad der kunne sejle i verden. Der var mindesmærker og museer overalt, men selvfølgelig også mange turister. Det mest interessante for mig var at besøge museet for Cheng Ho. Han var kinesisk admiral og sejlede med en flåde på vistnok 200-300 skibe med 7000 mand. Hans eget skib var beskrevet så stort at man indtil for nylig mente at det var umuligt at bygge, men nu har man fundet tørdokken i Kina og mener at kunne dokumentere at en slags overlapning af træbjælkerne har gjort de muligt at bygge så stort et skib. Cheng Ho sejlede rundt i det kinesiske og indiske ocean og besøgte Afrika i begyndelsen af 1400 tallet. En englænder har skrevet en spændende bog om ham '1421' og påstår at nogle af han skibe sejlede til Amerika og sågar nord om Grønland. Der var en lille udstilling om englænderen os hans teorier på museet, Guiden var dog noget skeptisk, men indrømmede at det gav flere besøgende.

Efter en rigtig god dag i Melaka tog vi tilbage til øen og spiste kylling i karry i folkekøkkenet. Vi måtte nu sige farvel til Niels og Marianne som overnattede på øen og derefter skulle ned mod Singapore og hjem til DK. Poul og jeg tog i mørket ud til båden.

Næste morgen den 16.11.2009. tog vi mod Port Dickson og sejlede ind i Admiral Marina. En skøn marina med en overvældende restaurant med stor buffet lige noget for Poul og jeg. Vi tog af sted tidlig næste morgen. Vi ankom til flodmundingen ved Port Klang om eftermiddagen og lagde til ved en flydebro overfor marinaen. Næste dag skulle vi sejle ind i Royal Selangor Yacht Club, kl. 14 så var det strømstille sagde havnemesteren. Vi sejlede ind, men strømmen var stadig stærk og greb båden så vi lagde os på tværs op af en katamaran agter og en mole ved forenden. For så vidt fredeligt nok indtil jeg så at en klampe ragede 4 cm ud over molekanten. Klampen havde lavet et nydeligt rundt hul på 2 cm, 30 cm på vores båd lige over vandlinien.

UHA UHA.

Det værste svineri jeg nogensinde har oplevet.

Marinaen lå i det værste svineri jeg nogensinde har oplevet. Det flød med affald så man næsten ikke kunne se vandet. En tysker gift med en malay boede på sin båd i havnen. Han havde vænnet sig til svineriet og mente det var værre på floderne i Indien, som han sagde, han havde da endnu ikke set nogle døde menneskekroppe flyde forbi her i marinaen!!

Da strømmen vendte kom vi fint på plads og fik lappet hullet med glasfiberepoxy. Båden er dobbeltskroget så det var nemt at reparere så det blev stærkt og god. Når vi kommer til Phuket skal det have en gang gelcoat og poleres.

Der var en bybane ind til Kuala Lumpur eller KL som den hed her. Vi tog en tur ind til KL efter 24 stationer var vi inde i centrum i en hæsblæsende by. Vi tog imod dagens tilbud om ½ times fodmassage for 20 kr. Poul trængte til noget skuldermassage så vi udvidede programmet til fødder skulder og ryg for 50 kr. Derefter gik vi på Kinesisk restaurant og fik dagens ret, nudler og noget kødsnask, for 7,50, men det smagte nu meget godt. Herefter vi for lidt vild men så mange flotte bygninger på vores vej, bl.a. det første højhus jeg nogensinde har synes var flot. Det var måske 100 etager og i arabisk stil holdt i hvidt med snoninger og lodrette sider som passede meget harmonisk sammen. Jeg syntes det var pænt fordi vi lige havde passeret en rædsel af et guldhøjhus.

Bybanen var propfuld da vi tog tilbage. Det var virkelig sjovt at betragte de mange forskellige lokale folkeslag i toget, Malayer, kinesere, indere og europæere. De er klædt på efter deres religion hinduer, muslimer, kristne, buddister og hvad ved jeg. De talte sågar også forskellige sprog. Nogle var trætte nogle var sure og mange grinede og havde det sjovt.

Jeg så det første højhus jeg nogensinde har synes var flot.

Vi blev et par dage i marinaen som havde en fin restaurant og svimmingpool. Derefter tog vi mod Lumut. Vi fik en spændende natsejlads halvt motor halvt sejl og en masse fiskerbåde om natten. Vi skulle ind i en kanal afmærket med røde bøjer til bagbord. Problemet var bare at det grunde område til styrbord også var afmærket med små røde fyr. Inden vi fandt ud af det, var vi tæt på at gå på grund 3 - 4 gange. Heldigvis kom der et par større lokale fiskebåde dem fulgte vi så i sejlrenden som altså var markeret med røde bøjer til bagbord og styrbord!!

Fiskerbådene var også festligt illumineret, den ene havde tre røde lys forskellige steder på båden og en flot grøn lanterne i toppen alle lyste 360 grader.

Da dagen gryede sejlede vi ind i fjorden. Et flot syn med lave grønne bjerge. Ellers havde kysten været meget ensformig og flad.

Vi gik en tur langs vandet i en meget flot anlagt park.

Den 24.11.2009 sejlede vi mod Georgetown. På vej ud af fjorden så vi et stort marinefartøj der var grundstødt og sunket der havde også været ild i det enten før eller efter. Lidt flovt for den stolte Malaysiske marine.

Marinefartøj der er grundstødt og sunket.

Klanhus.

Vi kastede anker ud for Pulau Jerejak og næste dag gik vi ind i Tanjung City Marina i Georgetown. På vejen sejlede vi under en hængebro hvor toppen af pylonerne lignede en løgformet minaret. Vi mødte Lone og Dan på S/Y Lone Star. De havde været i området i flere år og kunne give mange gode råd, Vi mødte også Heidi og Eyvind og lille Eirik på S/Y Empire. Vi lejede en taxi sammen og var turister for en dag. Det mest spændende var et besøg i et såkaldt kinesisk klan hus klan-hus. Der var en tre fire af disse huse i byen. Det var en slags palæer bygget i 1800 tallet af rige kinesiske handelsmænd. Husene blev brugt til beboelse og til at modtage hovedsagelig engelske handelsmænd og embedsmænd. De var pragtfuldt udstyret for at kunne imponere gæsterne. Nu var de indrettet til museer og var også samlingspunkt for hele den generation af nulevende kinesiske efterkommere af de første ejere. Det var meget interessant.

Elizabeth d 1. havde besøgt Georgetown da byen på hendes tid var et handelscentrum. Byen bar stadig præg af at være en storby med status som skattefrit område.

Herfra tog vi til øgruppen Langkawi, sidste mål i Malaysia. Efter 62 Sømil ankom vi til en pragtfuld ankerplads mellem høje klippeskrænter med tropisk bevoksning. Endelig var vandet til at bade i for første gang siden Indonesien. Poul og jeg tog nogle gode svømmeture, her blev vi i et par dage. Vi mødte også vores venner fra S/Y Baccus og Hans og Milla fra S/Y Blue Marlin.

Så tog vi videre 12 sømil til hovedbyen Kueh. Og fik plads i marinaen. Endnu en flot marina. Her mødte vi Poul som fik lavet nyt teakdæk på sin båd S/Y Pantafive. Vi mødte også Nick som var kaptajn på en ny smuk træbåd som sejlede med charterturister rundt i Malaysia. Han havde lige fået nyt job på en 80 fods katamaran som skulle sejles til Cuba rundt om Kap det gode Håb. Det skulle gå lidt stærkt og da han ikke havde for meget diesel om bord så ville han lige pille propellerne af når de var kommet ud på de åbne hav, så gik det lidt stærkere, som han sagde. En festlig fyr fuld af historier fra søen.

I dag den 6.12.2009 har vi hentet chefen i lufthavnen. Herligt, herligt så skal vi igen have god mad og rent sengetøj og rejsebrevene vil komme fra hende i en lind strøm.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev

Bjealke bund