Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra Galapagos øerne 29.06.2008

Shelter Bay i Panama, er en lille havn som ligger i nærheden af en nedlagt amerikansk base, som nu kun består af ruiner, og som ligger lige op til junglen, hvor de amerikanske soldater øvede sig til kamp i Vietnam. Vi skulle igennem området for at komme ind til byen, nogle havde set krokodiller i vandkanten, vi så en næsebjørn gå over vejen. Der var fri taxi ind til byen, så vi kunne få klaret indklareringen og gjort diverse indkøb i Colon.
Det har regnet meget, så her var meget fugtigt, så fugtigt og varmt at vi blev utilpasse af det.
En nat slog lynet ned i en båd i nærheden af os, så hele deres elektriske system blev ødelagt.

Mandag den 09.06 var så dagen hvor vi skulle igennem Panama-kanalen. Vi tog ind til Panama Yacht Club, hvor vi skulle hente vores 2 linehandlers fra den danske båd Orbit. Ken var blevet syg af et maveonde, så han sendte Peter i stedet for. Mie en ung pige der også var gast på Orbit skulle også hjælpe som linehandler. Peter havde været lineholder 3 gange før gennem kanalen. Det var rart at få en erfaren fyr med, for vi havde hørt at det skulle være en hård omgang.

Peter og Mia vores 2 linehandlers.

Kl.17.00 var vi klar til at sejle ud til "flatten" - der hvor man kaster ankeret og hvor lodsen kommer ombord. Der var mørke skyer på himmelen og vi kunne se der var et uvejr på vej, men vi skulle jo ud i det. Og jeg siger jer, vi har aldrig været ude for noget lignende, det lynede og bragede lige omkring os, regnen stod i stænger så vi intet kunne se. Vi vidste at det lå store tankere og lastskibe for anker på vandet, men vi kunne ikke se dem. Så nu kom radaren i brug. Peter og Anne-Marie passede radaren og søkortet, og gav ordre om hvordan der skulle sejles, mens Mie og jeg holdt udkig og Flemming styrede. Da vi kom frem til ankerpladsen, var sigtbarheden heldigvis blevet bedre, så ankeret kunne kastes.

Så var det tid til madlavning, lodsen plus vi andre skulle fodres af, inden vi skulle igennem kanalen.
Lodsen kom ombord kl. 20.30, og efter endt skafning, styrede jeg mod sluserne. Da vi nærmere os, blev vi hægtet på en katamarans styrbord side, og en anden båd på dens bagbord. Katamaranen styrede, men jeg skulle styre med, så vi ikke slingrede.

Chriann klar til at sejle igennem panamakanalen.

Connie styrede mod sluserne.

Nu skulle linerne gribes og holdes, det gik rigtigt fint. Peter og Anne-Marie klarede agterlinerne og Flemming og Mie stod ude for og holdt bovlinerne. Vi gik igennem de to første sluser på bedste vis,
og skulle overnatte på Gatunsøen - en kunstigt anlagt sø mellem sluserne, hvor vi blev anvist en ankerbøje.
Efter en spændende og god tur, fik vi en velfortjent drink, lodsen blev afleveret, og vi gik i køjerne ved 02.00 om natten.
Tidlig næste morgen kom en anden los ombord, han skulle nu losse os igennem de sidste sluser, men først skulle vi sejle 45 sm over den smukke sø, hvor vi nød udsigten til junglelandskabet og trætoppe som tittede op af vandets overflade, mens vi spiste morgenmad.
Ved 14. tiden var vi fremme ved de sidste sluser, som vi klarede på smukkeste vis. Ved Mirafiora slusen så web-master og frue os på det webcamera (se billeder) - som er tilgængeligt for alle med netforbindelse - os sejle igennem.
Kl. 16 var vi så ude i Stillehavet - vi gjorde det sku´ !! -. Nu skulle vi finde båden Orbit, så vi kunne få afleveret vore søde lineholdere i god behold - de var en uvurderlig hjælp. Vi hilste på Ken, han havde det bedre, men havde tabt en del kilo.

Vi kastede ankeret i Flaminco Bay med udsigt til Panama City´s skyskrabere. Sikken en omvæltning - at se storbyens skyline, kontra San Blas.

Vores møde med Karsten Staffeldt.

Den 11.06 mødtes vi med Langturssejlenes kontaktperson på stedet - Karsten Staffelt. Han har været her på stedet i 35 år, så han kunne svare på vores spørgsmål om både det ene og det andet. Det var en dejlig oplevelse at møde ham.

Den 12. var så dagen hvor Anne-Marie tog hjem, men først var vi alle på Panama-kanalens museum. Et sted hvor vi troede at vi kunne få kanalens historie, men det kunne vi kun, hvis vi kunne læse spansk - der var kun skrevet meget lidt på engelsk - spansk er en svær en, men det var spændende at se billeder og genstande fra den tid kanalen blev bygget. Et helt fantastisk stykke anlægsarbejde.

Panama City er en storby som alle andre, nogle steder slum og andre steder rager skyskrabere op i massevis. En farverig blanding af alt hvad hjertet kan begærer.

Den 15.06 var så dagen hvor vi gik mod Galapagos en tur på 935 sm. Men vi tog lige et smut omkring Perleøerne, hvor vi kastede ankeret ved øen San Jose. En utrolig smuk bugt, hvor vi nød abeskrig og bølgeskvulp til aftensmaden.
Næste morgen lød det - så er der morgenmad Connie - en herlig lyd. Vi havde udsigt til en lille lodge, men ellers virkede bugten helt ubeboet, her må junglens dyr have det dejligt.
Flemming rensede bådens bund og jeg tog en dukkert, inden vi tog videre mod Galapagos.

Den 23.06, tænkte vi meget på dem derhjemme, nu var det Sankt Hans aften, med komsammen og bål og sang. Vi klarede den med rigtig god mad og rødvin og en enkelt vise blev det også til.
Kl. 22.18 lokal tid krydsede vi ækvator, helt vildt.

Næste morgen kom Neptun på besøg.

Så jeg blev smurt godt ind i skum.

Næste morgen kom Neptun på besøg, iført langt hår, kongekrone og blæksprutte, med fork og net i hånden, og med skum over det hele. Han bankede på dækket og spurgte om jeg var blevet døbt, joo, det var jeg da, men ikke af ham. Så jeg blev smurt godt ind i skum og afskyllet med saltvand, så nu var jeg døbt efter alle kunstens regler - Flemming fik den samme tur - så nu er vi behørigt døbt.

Om eftermiddagen, den 24., kunne vi se land, nu var vi nået til Galapagos. Det havde været en god tur, med megen motor og megen hård bidevindsejlads, med vagtskifte hver 3. time - det fungerede rigtigt godt - jeg fik et par ekstra timer ind imellem.

Vi kastede ankeret i Academy Bay, Santa Cruz. Nu skulle vi slappe af og nyde øen og dens berømte dyreliv.
Vi skal også have diesel på, her er ikke nogen dieselkaj, så Flemming tager ind med gummibåden med 5 dunke af gangen til i alt 100 l, som så bliver fyldt op på en tankstation inde i byen - han knokler i flere timer - men så har vi også fået fyldt tanken op, så vi har til turen mod Marquesas.

Fugtigheden havde sat sin spor i båden, så skabe og diverse gemmer blev gennemgået - en del havde fået mugpletter, som vi heldigvis kunne fjerne. Men det gik der også en hel dag med, men pyt, vi ligger i smukke omgivelser og det er dejligt at få ordnet båden inden vi igen skal på vandet.

En dag vi lagde til ved molen gik motoren til gummibåden i stå, den ville ikke starte igen, så Flemming begyndte at skille den ad. Pludselig stod havnearbejderne på ryggen af hinanden for at hjælpe. Det gik der et par timer med, indtil der kom en mekaniker, han smagte på benzinen - der er vand i, sagde han. Benzinen blev udskiftet og motoren kørte igen. Magen til tålmodighed og hjælpsomhed har vi aldrig oplevet.

Der henters diesel, 5 dunke ad gangen, 20 liter pr. dunk.

Men ellers ser vi søløverne ligge på bådene for at slappe af, når de ikke er inde ved fiskeboderne for at tigge rester. Pelikanerne og Fregatfuglene står også på spring. Det er en herlig oplevelse at se når massevis af fugle styrtdykker efter føde lige rundt omkring os.

På en tur i Dawin Centerets National Park, så vi skildpadden Lonesome George, han er tusse gammel og gemte sig så det var svært at fotografere ham, men vi kom tæt på en anden kæmpe. Det var fantastisk at sidde ved siden af en skildpadde der havde levet i over 100 år, det er ikke til at beskrive.

Senere i dag den 29.06.2008 kommer en vandtaxi forbi og henter os, nu skal vi på en tur tværs over øen.
Vi er lige kommet tilbage fra turen. Det var ikke videre spændende, men vi så nogle flotte klippeformationer og fik en cola med udsigt til søløver. Der var også mange pelikaner. En måge var så fræk at tage et lille hvil på hovedet af en pelikan.

I morgen 30.06.2008 drager vi mod Marquesas - en tur som vil tage ca. 3 uger. Men vi tager en enkelt overnatning i Villamil på Islas Isabella Hvis vi ellers får lov af myndighederne.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev

Bjealke bund