Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra Marmaris Yacht Marina (Tyrkiet) 02.02.2007

Det har tordnet og lynet i nat, det har regnet i stride strømme, og det vil det blive ved med hele dagen - lige en hyggedag til at skrive rejsebrev i, og fortsætte hvor vi slap sidst i rejsebrev 25.

Julen i Berlin var dejlig fri for stress og jag - rigtig hyggeligt var det. Flemming og Linus på 5 år lavede bål i haven, og de fik flikket en juletræsfod sammen, så træet kunne stå flot og rankt i stuen. Vi spillede spil, ungerne optrådte bl.a. med at fremsige vers - en dejlig juleuge, hvor vi kom hinanden ved.

Nytårsaften blev fejret på festligste vis i havnerestauranten i Marmaris, med vores danske og svenske venner, vi fik en 3 retters menu og god vin. I pauserne, mellem retterne, kom mavedanserinderne på banen, de var flotte at se på, og Flemming fjollede med appelsintænder og fløjter i ørerne. Kl. 24 (23 dansk tid) skålede vi i champagne. Bagefter tog vi ned på vores båd og skålede i mere champagne kl. 24 dansk tid, så 90 års føs´dagen på dvd og hyggede os den hele nat.

Flemming hygger sig med sin bowling, og vi går på computerkursus en gang om ugen - det er herligt at lære noget nyt - bl.a. om grib filer, det er vejrfiler der tages ned fra nettet og bruges sammen med det elektroniske søkort - et fantastisk hjælpemiddel, som vi vil få meget glæde af. Hver lørdag spiller vi petangue med nogle svenske venner - vi vinder for det meste.

En sen aften tog vi ud i den anden ende af byen for at høre en koncert med Marmaris kammerorkester, der blev spillet barokmusik, men også tango. En ung mand, Veceslav Meteoglu, der spillede på harmonika, havde arrangeret Tango Jalousi af Jacob Gade, den spillede de rigtigt godt, men de spillede også en arrangement over Porgy and Bess, det slap de ikke så godt fra - men ellers en dejlig oplevelse. I den anden ende af byen, er der hvor alle feriehotellerne ligger, der hvor vi engang for længe siden holdt en dejlig daseferie. Dejligt at gense stedet, næsten ingenting var forandret.

20 minutter herfra med bussen ligger et herligt sted inde i en skov, området hedder Cinar. Under appelsintræerne lå der små hytter til udlejning, alle med åben pejs. Stierne imellem husene blev krydset af små vandløb og små fontainer kom pludselig til syne - vandet kommer direkte fra bjergene og kan drikkes. Der lå store og velnærede ænder og hyggede sig i solen, mens vi sad og spiste brunch, hvor ilden fra den åbne pejs varmede os i ryggen, indendørs kunne man vælge at sidde ved borde eller sidde på puder på gulvet.

Og så har vi været til kamelbrydning i Selcuk. Vi tog af sted dagen før, for at komme så tidligt som muligt, for der ville komme omkring 25.000 tyrkere og 100 kameler. Vi overnattede igen på Hotel Kurmar i Kusadasi.
Sikken en dejlig atmosfære der var trods de mange mennesker, folk strømmede til, fandt sig en plads, tog grillen frem og begyndte at grille, imens blev kamelerne ført ind i arenaen i en lind strøm, samtidig med at de blev præsenteret. Kamel- brydning er en årlig begivenhed, hunkamelerne er i brunst så hannerne bliver aggressive og vil slås om hunnernes gunst.

Det var en meget fredelig form for brydekamp, reglerne fandt vi ikke rigtig ud af, men pyt, vi nød solen og at sidde der imellem alle tyrkerne og følge kampene. Der var næsten ingen tyrkiske kvinder tilstede, ej heller turister, jeg tror vi var de eneste, så vi blev behandlet godt.
Senere samme dag tog vi igen til Sirince, hvor vi spiste pandekager med fyld, som lillemor sad og lavede ved ildstedet, uhm, de smagte godt.

Ellers er båden ved at være klar til næste afsejling mod det græske - alle sejl har fået påsyet solbeskyttelse - nogle gange er man simpelthen for træt til at give sejlene nathue på - og vi har fået lavet et lille sejl til at sætte på agterstaget, for at stabilisere båden når vi ligger for anker - hun kan nemlig svinge helt op til 90 grader.

Mormorgardiner omkring hele agterenden har vi også fået syet, og gummibåden har også fået et dækken for solen. Små plastikdimser er blevet udskiftet med nogle af rustfrit stål, og vi har fået lavet en meget flot passarella - gangbro - som kan foldes sammen i teaktræ med rustfri stålkanter, og en masse andre småforbedringer er lavet jo, så nu skal hun bare op af vandet, vaskes og males i bunden, så er vi klar til næste etape.

Forleden dag blæste det 40 knob fra nord. Vinden trak så meget i broen og bådene at stålkæderne sprang og broen begyndte at drive. Broen sidder også fast i nogle betonklodser på bunden , men den nåede at drive ca. 6 meter før den blev stoppet. Det var Foxy, en hyggelig englænder, der først opdagede at broen drev udad. Flemming hørte at han ringede til havnekontoret og fortalte at Hotel, det hedder broen, var på vej til havs og at"you better hurry, boats for 20 mio pounds are attached to it".

Det tog ikke lang tid før alle bådejere og havnefolk med firhjulstrækkere, dykkere og masser af tovværk havde fået broen midlertidigt fortøjet igen.
Vi er efterhånden de eneste danskere der er tilbage. Der ligger ellers mindst 7 danske både, men ejerne er alle i Danmark eller ude at rejse. Nogle kommer tilbage i begyndelsen af marts, men da er vi for længst væk. Vi glæder os til at komme ud og sejle igen.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev

Bjealke bund