Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra Almerimar (Spanien) 22.09.2007

Aftenen inden vi forlod Mahon, ankom båden "Pluto" til bugten. Da de havde kastet ankeret, kom Allan over og inviterede os på en drink, det blev en meget hyggelig aften med Allan og Hanne.

Lørdag 01.09.07 tog vi lige omkring den dejlige bugt Cala Son, en bugt vi var i sidste år. Der var så dejligt at vi først tog videre mod Mallorca, til Pollenca, den 3 september. lå i den smukke bugt ved Pollenca natten over, men gik i havn næste morgen.

Aftenstemning i Pollenca.

Onsdag 05.09.07 var det meningen at vi ville til en bugt 4 sm væk, så vi kastede fortøjningerne ved 20. tiden, men båden flyttede sig ikke en tomme. En mooringsline havde sat sig fast i roret, shit, Flemming hoppede i vandet og skar linen fri, godt gået, ik. Så vi blev natten over og drog tidligt mod Soller, - kastede ankeret uden for havnehullet og gik til kaj i havnen tidligt næste morgen. Nu skulle vi ud og lege turister, vi tog sporvognen ind til selve Soller by, der lå i den gyldne dal - med solskin på var den virkelig gylden - og derfra det flotte veterantog til Palma. Det var en fantastisk tur gennem landet. Citrontræer i massevis - de flotteste terrasser op ad bjergsiderne med oliventræer på. Olivendyrkningen var dog gået i stå og det så ud som om fyrretræer var ved at få overtaget.

Veterantoget til Palma.

Sporvognen til Soller.

Palma er en storby som alle andre, hvor det var hyggeligt at sidde på cafe og kigge på mennesker.
Der er ikke meget grisefest over det Mallorca vi har set.

Soller by, der lå i den gyldne dal - med solskin på var den virkelig gylden.

Lørdag 08.09.07 tog vi af sted ved solopgang mod endnu en bugt Cala Son Telma,
og om søndagen stævnede vi ind i havnen Puerto de Andraitx.

Det blev onsdag 12.09 før der kom noget vind så vi ku sejle mod Ibiza.
Da vi kastede ankeret i bugten ved San Antoni, på Ibiza, var vi godt
trætte, det havde været en hård tur med høje bølger, og vi rullede og rullede.

Flemming i gummibåden på jagt efter sardiner.

San Antoni er de unges ferieparadis, der var fest og glade dage, feriehotellerne ragede helt op i himmelen så de tog udsigten mod de smukke bjerge. Men pyt, lige pludselig så vi en stime sardiner omkring båden. Flemming hoppede i gummibåden og begyndte at jagte stimen, nu skulle der fanges fisk, der går tit nogle andre fisk under stimen. Men nej, det lykkedes ikke, men fik kun en meget snoet line ud af det.

Fredag 14.09 forlod vi de smukke baleariske kyster for at sejle mod det spanske fastland. Det regnede en smule og der var store skyer over havet, det har vi ikke oplevet i lang tid. Senere på dagen blev skyerne mørke og vi kunne se at det lynede. Så var det med at få sejlene ind, inden vi kom ind i den massive tordenbyge, der lå foran os og hvor lynene dansede omkring os. Vi mistede orienteringen en kort stund, fordi vi ikke kunne se ud af brillerne, men kom på rette kurs igen. Efter en halv times tid var bygen ovre og vi kunne se land. Kl. 20.30 kastede vi ankeret udenfor havnen ved Greenwich pos. N38.37.77 - E/W0.00.00.00

Lørdag var der en kedelig besked hjemmefra - lille Liva er nu 1 år og 4 måneder og vil så gerne gå på sine ben, men kan ikke, hun har for løse ledbånd, siger lægen. Forhåbentlig kan hun nøjes med støttesko, ellers er det jo en operation det skal til. Så er det at tankerne igen går hjemad, og savnet bliver stort. Puha. Men nu skal vi hjem i midten af oktober - det hjælper lidt på det.

Men når nu vi var så tæt på 0 meridianen - rosenlinien, skulle vi da finde den. Så vi gik en tur med GPS´en. Vi fandt den og stod med én fod i øst og én i vest.
Havnen lå meget smukt ved foden at høje bjerge. Vi havde lagt til kaj tidligt om morgenen og var spændt på hvad det ville koste. Da havnebetjenten sagde 77 Euro, så dampede vi lige så stille af og tog af sted mod Villajoyosa, en dejlig tur på kun 15 sm. Men det blæste op, så det blev en urolig nat ombord.

Søndag kastede vi ankeret ved Mar Menor, hvor vi havde en rolig nat og kunne friske og udhvilede sejle ind i gennem kanalen for at vente på at broen åbnede sig, så vi kunne komme ind i havnen Tomas Maestre. Her fik vi gjort nogle indkøb, bagt muffins og valnøddebrød, og vasket tøj.

Tirsdag aften sejlede vi ind i selve indsøen Mar Menor, - det betyder det lille hav - hvor vi fandt en lille ø som vi overnattede ved siden af.

Onsdag 19.09 havde vi en god sejlads, sydover langs den spanske kyst. Vi nød at se på de smukke forrevne bjerge, som viser mange ansigter og figurer. Man er ikke i tvivl om at kysten langs Benidorm er et yndet turistmål. Det ene skyskraberhotel efter det andet prægede billedet ind over land.
Om eftermiddagen landede vi ved San Gines i Mazaron bugten. Et rigtigt godt ankersted, et af de meget få på Costa Blanca.

Med én fod i øst og én i vest.

Torsdag sejlede vi i 11 timer i høje bølger der kom alle vegne fra, og en stærk vind, næsten læns. Det var næsten umuligt at holde balancen, så jeg sad for det meste i et hjørne af kahytten med benene oppe og læste, mens Flemming passede roret. Da det blev lidt roligere, gik jeg ovenpå, og pludselig fik vi selskab af delfiner, der boltrede sig i bølgerne. Det var dejligt endelig at se dem igen.
Vi kastede ankeret i Cala de San Pedro, en bugt inde bag høje klipper - utroligt flot og meget dramatisk, hvor vi fik fornøjelsen at en stærk vind fra bjergene, så det blev igen en urolig nat. Inde på klipperne kunne vi se nogle små hytter der var flikket sammen af diverse drivtømmer, nogle havde sågar gravet sig ind i selve klippen. Og der var punkertræf på strandbredden.
Næste morgen startede med mere regn og torden i det fjerne, så vi ventede til det var overstået med at sejle videre til bugten ved Punto Baja. Om aftenen regnede det og tordnede igen, så båden blev for alvor vasket ren for saltvand. En herlig ting.

Lørdag 22.09.07. I dejlig solskin sejlede vi til Almerimar, gik i havn. Her bliver vi et par dage, inden det igen går sydpå.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev

Bjealke bund