Link Maritim Ordliste  
  Forside Senest nyt Chriann Data Rejsebreve Besætning Gæstebog Position/Ruten Kontakt  FotoAlbum  
Gasteberetning fra Leif
Gasteberetning fra Leif Fridorf Juni 2007
Jeg kom om bord på S/Y Chriann den 16. maj i Alanya på Tyrkiets sydkyst. De var lige begyndt på sejladsens andet afsnit.
69 flotte både fra 19 forskellige nationer ser meget fantastisk ud i en havn, når alle har sat signalflag i masterne.
Dette er skrevet i Port Said i Egypten.
Inden så langt, har vi besøgt mange havne i Cypern, Tyrkiet, Syrien, Libanon og Israel.
Arrangementet er meget omfangsrigt, da der, hver gang vi er i land, er ture ind i landet til en masse seværdigheder.
Hårdt er det også, da alle sejladser fra sted til sted indeholder natsejlads.
Vejret har været med sol og ikke altid den bedste vind, så motoren bruges flittigt, da vi skal nå frem til en bestemt tid.
Når vi kommer til en ny havn, er der de fleste steder gjort klar med plads til de mange både. Derudover er der velkomstsparties flere steder med lokal underholdning. Og flere steder arrangeres Rally Dinners, hvor lokale myndigheder deltager, og der holdes taler. Sejladsen er en slags fredssejlads. Vi besøger jo virkelig uro områder.
Vi er tre ombord, alle tre erfarne sejlere, så det kan ikke helt undgås, at vi har nogle diskussioner om, hvordan vi nu skal sejle. De lange sejladser med for lidt søvn tærer. Men så er en god bøf og en god rødvin god medicin til at genoprette det gode humør og stemningen ombord.
Alene på en nattevagt med en imponerende stjernehimmel er heller ikke "det værste", som man kan opleve.
Turen/ruten er lagt, så vi besøger steder, hvor man som almindelig turist nok ikke ville komme til.
Så derfor, selv med lidt smådiskussion, er det en oplevelse for livet.
Spændende steder, mange spændende mennesker (nogle rigtige havets vagabonder) og gode sejladser er noget arrangørerne har gjort det muligt at opleve.
Så er der andre, der har lyst til at opleve noget helt specielt, så er det bare at komme af sted på et Emyr-arrangement.

PS! Jeg afmønstrer S/Y Chriann efter godt 5 ugers sejlads med håb fra mig om gensyn.
Kærlig hilsen
Leif Fridorf
Forrige rejsebrevNæste rejsebrev
Bjealke bund
Copyright 2006 - 2011 Flemming Monrad & Connie Schønbeck *** Web: bpvk