Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra lilleputbyen Yeoryiou (Græsk ø Agathanosi) 28.04.2007

Onsdag 04.04.2007. Marmaris. Om formiddagen var der afgang mod lufthavnen i Izmir, Tom og Frederik skulle hjem til DK. Flemming foreslog at vi i stedet for at tage den samme vej tilbage til Marmaris tog over Pamukkale. Det var en rigtig god ide, så vi kørte østover, hvor vi så store sneklædte bjerge - en fantastisk natur, så anderledes end den nede ved kysten. Vi fandt et ydmygt hotel for natten, hvor vi nærmest spiste aftensmad med familien - lillemor sad i sofahjørnet og dirigerede, der skulle være orden på tingene, når der sådan kom gæster.

Torsdag 05.04.2007. Det var overskyet og det småregnede, men vi ville nu se Pamukkale, som betyder bomuldsborg, et meget stort område, hvor naturen har skabt nogle kalkaflejringer der ligger i terrasser under hinanden, hvor varme kilder fylder terrasserne op med vand - et sted hvor turister kommer for at få dyppet tæerne i det helsende vand. Det var desværre ikke så meget vi kunne se, fordi det var temmelig koldt og derfor meget tåget, men alligevel meget smukt og anderledes, utroligt hvad naturen kan skabe. Senere gik turen til endnu en turistattraktion - Afrodisia - nu ville Flemming se på flere sten og ruiner, men da vi ankom var museet lukket. Solen brød frem da vi kørte hjemad mod Marmaris over bjergene, hvor vi mødte en skildpadde der vandrede af sted ude på vejen, den måtte Flemming lige flytte til et bedre og mere sikkert sted.

Fredag 06.04.2007 - 20.04-2007. Marmaris. Mange svenskere og et par danskere var vendt tilbage til deres både, så nu skulle der festes, der blev spist, drukket og sunget til harmonikaspil, meget festligt. Den ene festlighed overtog den anden.
Lidt praktisk blev der også lavet - Flemming skilte hele det ene badeværelse ad i loftet for at sætte en ny fodblok på dækket, boltene var gennemgående, derfor måtte loftet ned. Flemming havde splittet den gamle fodblok ad, ved at trække for hårdt med det elektriske spil.
Tøjet blev vasket. Og MaxSea blev opdateret. Så ventetiden til vores redningsflåde og sejl blev leveret, så vi kunne komme af sted nordpå igen, blev festlige og fornøjelige.

Simi havn

Fredag 20.04.2007. Nu var det tid at forlade Marmaris´ trygge blide bjerge og ud på det åbne hav. Kl. 11. tog vi af sted mod Simi Havn
Det blev en herlig bidevindsejlads, sejlene blev taget ind ved indsejlingen til den dejlige lille havn. Sikke en smuk lille by, med huse der var meget atypisk for græsk byggeri, alene husenes farver, de gik fra beige over i gammelrosa og okker, meget smukt afstemt. Alle husene havde en overbygning nærmest som på de gamle græske templer - og er bygget ind i bjergsiden, alle veje gik op ad stejle trapper, meget smukt, men ikke så praktisk når der skal slæbes vare hjem.

Dagen efter tog vi den lokale bus til Panormitis bugten, tværs over øen, igen en flot oplevelse. På vejen så vi, at her ikke alene er holdeplads for busser, nej, der er også en for æsler. De kan jo også nemmere komme op ad stejle skrænter og trapper til husene.

Søndag 22.04.2007 - Tog vi fra Simi til Kos gl. havn. Da vi hev ankeret op, satte kæden sig fast i ankerspillet, så det var frem med hammer og skruetrækker, det hjalp ikke. Pandaen (generatoren) blev tændt så vi kunne få strøm til vinkelsliberen. Efter en times hårdt slid kom kæden fri så vi kunne hive det op og komme videre til Kos. Det var en samling på kæden der var lidt for stor.

Vi blev mødt at nogle bekendt fra Marmaris, der hjalp os med fortøjningerne, et herligt gensyn.
Dagen derpå gik vi på opdagelse i byen, og da vi stod og betragtede Hippokrates platantræ, som han i sin tid underviste under, kom der en ældre græsk herre som spurgte om vi ville høre om øens historie, for så kunne han fortælle os en masse for 5 Euro. Det syntes vi var en god ide, så vi blev plantet på en bænk i skyggen. Hans fortælling handlede mest om de "grimme" tyrkere, der havde ødelagt alt på øen. Og den lille tyrkiske by skulle vi bestemt ikke besøge, ej heller spise deres mad, eller nyde deres gæstfrihed, for så ville vi få syfilis.

Tirsdag tog vi cyklerne op til Hippokrates hospital, som lå højt og smukt med udsigt over mod Tyrkiet. Hans filosofi gik jo bl.a. på at frisk luft og smukke omgivelser var godt for helbredet. Det kan vi jo kun give ham ret i.

Vi sejlede fra Kos til Paradis Bay i Tyrkiet om onsdagen d.25. Efter et par dage med storm, var vejret stille, så stille at hav og himmel gik ud i et, hvis vi ikke havde kunnet se kystlinien i det fjerne, så det nærmest ud som om vi svævede i rummet.
Det var en meget smuk bugt vi ankrede op i, selvom der var mange muslingefarme.

Ellers gik de næste par dage med små korte ture, op ad den tyrkiske kyst, fra bugt til bugt. Torsdag til Kuruerik bugten, fredag til Cukurcuk.

Lørdag 28.04.2007 til den græske ø Agathanosi ved lilleputbyen Yeoryiou.
Det er en dejlig lille ø med fred og ro, et sted næsten uden turister. Lige et sted at bo, hvis man ønsker tid til fordybelse, koncentration. Her bliver vi liggende til blæsten falder af. Vi regner med at tager herfra mandag til Samos og derfra videre til Kusadasi, hvor vi vil støde til de andre både der skal deltage i EMYREN.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev

Bjealke bund