Link Maritim Ordliste  
  Forside Senest nyt Chriann Data Rejsebreve Besætning Gæstebog Position/Ruten Kontakt  FotoAlbum  
Rejsebrev3
Rejsebrev fra Freshwater Bay (England) 28.04.2006
Det giver livet værdi, når man som vi ligger i en båd der gynger, for anker i Freshwater Bay ved øen Isle of Wight. Solen varmer os, mens den går ned bag klipperne - hov! jeg skal altså lige ha´ sat ankerkuglen op - så nu er den på plads. Her kan vi meget tydeligt se tidevandet stige, vandet går længere og længere ind på stranden.
Til ankers i Freshwater Bay

Den 24. drog vi fra Dover videre mod Newhaven, vi startede med motor i tåge, senere gik vi 8 knob for sejl, herligt. Vi ankom ved 20. tiden om aftenen. og ville ind og se byen, og ha´ en tår aftenskaffe, men nej, vi kunne ikke komme i land, ingen havnefoged, ingen kode til porten, så vi drak da bare kaffen på båden.

Tidligt næste morgen gik det op gennem the Solent mod Hamble ved Southampton, hvor vi anløb Hamble Point Marina ved 20 tiden. Hold da op, hvor lå der mange både, aldrig har vi set så mange på én gang, der var både så langt øjet rakte. Mange bådejere lå ved små broer, sådan midt ude i det hele, de kunne kun komme til og fra land ved at hyre en lille taxibåd. Vi var heldige at få en plads med direkte adgang til land. Vi tog en bustur til Southampton, sikke en herlig tur, vi så den hyggelige engelske countryside. Efter frokost provianterede vi, snoldede og tog en taxi tilbage. Dagen efter tog vi cyklerne frem for en aftenstur, hvor vi besøgte en typisk engelsk pub, hvor vi fortærede en dejlig frisk fisk, og nød stemningen.
I havnen lå mange HRér som blev serviceret både for og agter. Vi fik også ordnet et par småting, plus at vi fik leveret et servicekit til pandaen, generatoren.
Turen fra Hamble og hertil gik for genua, ved Needles målte vi 3.2 knob på loggen og 9,8 på fart over grunden, de kan bare det der med tidevand de englændere. I morgen krydser vi den engelske kanal og anløber Cherbourg.
Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann
Forrige rejsebrevNæste rejsebrev
Bjealke bund
Copyright 2006 - 2011 Flemming Monrad & Connie Schønbeck *** Web: bpvk