Med Chriann Jorden rundt

Rejsebrev fra bugten ved Isola Vulcano (Sicilien) 22.07.2006

Søndag morgen d. 16.07.2006, drog vi af sted mod det sydlige Sardinien. Ved 17. tiden ankom vi til bugten ved Porto Malfatano. Der, i endnu en smuk bugt, kastede vi ankeret for natten. Vi hoppede i det skønne vand, mens vi overværede et gigantisk tordenvejr over bjergene. Desværre fik vi ingen regn. Sardiniens kyst er meget barsk, klipperne går næsten lodret ned i vandet, de virker så enorme. Utroligt smukt og anderledes end det vi hidtil har set.

Mandag d. 17.07.2006, var det dejligt overskyet. Vi tog videre til Capo Carbonara, hvor vi lå for anker for natten inden vores lange tur til Sicilien.

Tirsdag d. 18.7.2006 sejlede vi så mod Sicilien, en tur på 166 Sm. Vi har valgt at gå på nordsiden af Sicilien og så gennem Messinastrædet. Vi gik for motor indtil næste morgen ved 04. tiden, hvor sejlene blev sat.
Det var en dejlig lun og rolig nat, med dansende stjerne og en orangerød halvmåne som lyste havet op. Jeg nyder disse nattetimer, med lyden at skibets rolige rytme - det lyder som om hun nyder det - og vandets brusen.
Vi ankom onsdag ved 13. tiden til Capo de Vito , hvor vi forinden så delfiner, men de skulle åbenbart en anden vej, så det blev et kort delfinshow.
Efter en middagslur, tog vi en dukkert i det dejlige turkisfarvede, men urolige vand. Det blev en gyngende nat.

Torsdag den 20.07.2006. Flemming startede allerede kl. 07. Vi ville i havn for at købe ind inden de lukkede. Men da vi ankom til San Nicola L'Arena, var der gået 13 timer. Vi listede ind i havnen som var propfuld. Ifølge havnelodsen var der 2 meter vand langt ind i havnen. Men pludselig var der en venlig mand der med fingersprog viste os, at der blev meget lavt. Båden blev sat i bak, men inden den stoppede gled den ligeså stille op på en lav klippe og sad fast.

Vi sad og spiste med udsigt til huse der gik helt ned til vandet

Båden kunne dreje rundt med bovpropellen men kunne ikke komme fri igen, før en rar fiskermand kom forbi og trak os løs. Vi listede os hen til oliekajen - den eneste ledige plads - og lagde til.
Næste morgen, fredag, tog vi cyklerne op til byen for at købe ind, det skulle gå hurtigt, for vi måtte ikke ligge der, hvor vi lå. Vi fik noget diesel på, og så af sted til næste bugt, nærmere bestemt ved Cefalu.

På vej til Celafu havde Flemming sat nogle fiskelinier op, men de gik i fisk, de snoede sig ind i hinanden. Vi brugte lang tid på at få dem ordnet igen - til alt held - for senere på eftermiddagen
fangede han nemlig en lille tun - den blev delt i nogle stykker, nogle til fryseren andre skulle fortæres samme aften, med vores bedste Chablis til. Vi sad og spiste med udsigt til huse der gik helt ned til vandet, nærmest ligesom i Venedig - vasketøj hang til tørre og folk sat på deres små reposer og hyggede sig.

Lørdag 22.07.2006 lagde han igen tidligt ud af bugten - når vi ligger for anker behøver han ikke min hjælp - så jeg kan bare snue videre, en herlig ting.
Vi kastede anker her i bugten ved Isola Vulcano. Vi havde hørt at man mudderbadede her, så vi gjorde gummebåden klar, pakkede badetasken og drog ind mod kysten, for nu skulle vi på vulkaner. Vi gik på vulkanstøv, men fik ikke noget mudderbad - vi kunne ikke finde stedet. Så vi nøjes med en dukkert. Aftensmaden nød vi med udsigt til en vulkan der sendte røg op i luften. Vi er tæt på Stromboli som er en aktiv vulkan, hvor man kan se glødende lava lyse om natten. Området her er meget spændende at se på, så når vi sejler ud af Middelhavet igen, må det blive et af de områder der skal udforskes nærmere.

Chriann ved vulkan.

Underkaptajnen meddeler at Middelhavet er helt umuligt at sejle i. Der er ingen vind !!! Det er pinefuldt for en gammel kapsejler. Når der så endelig kommer et pust så er båden så tung (18,5 ton fuldt lastet med 660 l diesel og 950 l vand), at den bare lægger sig lidt på skrå og lader som ingenting.

Den smule vind der er startet ca. kl. 12, hvor landmasserne er varmet så meget op af solen at der starter en søbrise på ca 2-3 m/s, den stiger så til 3-4 m/s i løbet af eftermiddagen. Kl. 20 når solen er ved at gå ned, dør vinden ud og starter så igen kl 12. Men selv om der er lidt søbrise så er der også dønninger som ruller al kraften ud af sejlene. Det er motorbådeland det her. Det påstås at det kan blæse og så er der fart på, men vi har Mistral,Tramontana, Sirocco, Meltemi og alle de andre spændende vinde til gode. Nå, men så længe vi har vores 100 hestes Yanmar og diesel i tanken så går det jo nok.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev

Bjealke bund