Med Chriann Jorden rundt

Benalmadena, Costa del Sol (Spanien) 25.06.2006

Det en herlig søndag morgen her i havnen, vi har sat vores interimistiske solsejl op, og parasollen er sat op på agterdækket, så nu er vi klar til dagens varmegrader. Flemming tømmer gummibåden der er fyldt med vand efter dønningerne i går.
Dønninger væltende ind så bådene hoppede og dansede, det er ikke sjovt at ligge ved gæstepladserne her i Puerto Depotivo de Benalmadena, når vinden er hård fra vest. Natten har været slem, det lød nærmest som om fortøjningsklamperne blev revet ud af båden. Flemming var oppe og checke mange gange i løbet af natten. Men det var nu mest tovet der knirkede, hvilket lyder voldsomt nede i en glasfiberbåd.
Flemmings cykel blæste i vandet - vi fik den hurtigt op igen med fortøjningskrogen - og så tabte han sin pung oppe i byen, cyklede tilbage for at finde den men forgæves. Jeg afmeldte hans visakort. Pungen blev senere afleveret af politiet, de kunne finde ham på grund af en regning her fra havnen som lå i pungen, men pengene, 400 Euro, var væk.
Der er 1.5 km over til havnekontoret af landvejen, men kun ½ minut af søvejen. Flemming var med gummibåden ovre at spørge efter en vaskemaskine som plejer at være på havnen, men nej. Man ringer til vaskeriet som henter og bringer; men åbenbart ikke om søndagen. Ja, man må lide når man sejler.

"Underkaptajnen" holder udkik i Middelhavet.

Tilbage til sidste rejsebrev.

Den sidste aften vi lå i Tanger, observerede vi noget mærkeligt. Da vi sad i cockpittet for at se på det pulserende havneliv, så vi 4 drenge der svømmede fra den en mole til den anden samtidig med at de skubbede nogle plastikposer foran sig. Da de kom op på molen begyndte de at tømme poserne, der viste sig at det var tøj, de tog flere lag uden på hinanden, underligt i den hede. Senere, da det var blevet mørkt, sad de ved molen endnu, men nu kom der politi med kniplerne fremme, og den ene blev afklædt, han så meget trist ud. Gendarmeriet sejlede rundt i havnen med projektører rettet mod vandet som om de ledte efter nogen. Senere så vi at drengene blev ført bort af politiet. Det var en underlig oplevelse. Vi fik den tanke, at de ventede på en der ville sejle dem ud i friheden som er Europa kun 22 km på den anden side af strædet.

Søndag, d. 18.6.2006, sejlede vi til Gibraltar, en dejlig tur for sejl, vi havde medstrøm og nød stilheden. Flemming havde købt grej til tunfiskeri, så snøren var ude, men ingen tun bed på. Pludseligt så vi en masse delfiner i det fjerne, en enkelt kom et kort smut forbi os, men ellers var de desværre for langt væk til at vi kunne nyde deres leg.
Vi kaldte havnen på VHF for at høre om der var plads til os. Ja, om et par timer, var svaret. Så vi sejlede lidt rundt, men gik så ind for at fylde diesel på. Og så var der pludselig plads.

Det var tydeligt at se og høre at det er en engelsk koloni, det var ikke mange spaniolerne vi så. Men aber så vi en masse af, vi tog svævebanen op til toppen af "The Rock". Her lever aberne et herligt liv, de bliver fodret dagligt. Det frarådes at røre dem, for de kan finde på at bide, og man skulle ikke gå med en plasticpose i hånden, for så ville aberne rive den ud af hænderne på en.

Overfor os i havnen lå David i sin båd, som han boede i. Han kom ombord og fik en drink, og gav os gode råd om diverse havne og ankerpladser på Baleaerne, som vi jo snart ankommer til.

Tirsdag, d. 20.6.2006 kom vi ind i det blå Middelhav, det er rigtigt havet var meget blåt og smukt, da vi ankom til Puerto Bajadilla i Marbella, var der ingen til at anvise os plads, så vi fandt da bare en selv, og sejlede videre næste morgen mod Benalmadena.
Turen langs kysten viste det ene hotel efter det andet, men fiskerne rygter stadig deres garn langs kysten, det er dejligt at se at det gamle erhverv stadig eksisterer.

Flemming havde sin 200 m snøre ude med en lille sød plasticblæksprutte i enden. Så kom der en motorbåd med fuld fart og klippede snøren over. Vi kan købe vores fisk selv, kan vi.

Havnen her i Benalmadena er flot og spændende. Vi går rundt sammen med turisterne og gør indkøb i de dejlige butikker langs havnen.

Vi tog en udflugt op til den hvidkalkede by Mijas, oppe i bjergene. Trods souvenirbutikker er der en dejlig stemning. Går man bag om hovedgaden, ser man de smukke stejle stræder. Jeg har været der før, dejligt at se at det faktisk lignede sig selv.

Flemming skulle øve sig i at sejle gummibåden med motor, han drønede rundt i 1 ½ time og kom tilbage med et smil. Så nu er jeg parat til at tage fruen med ud på en tur, sagde han. Jeg tog badedragten på, ville en tur i vandet. Vi sejlede ind mod stranden, men blev fløjtet væk. Båden endte i vandkanten, så jeg hoppede ud for at skubbe båden fri. Flemming sejlede derudaf, så kunne jeg ikke gøre andet end at svømme alt hvad jeg havde lært, for at indhente ham. Vandet var dejligt, men jeg havde fået svømmetur nok for den dag.

Og så har vi fået taget mål til en bimini, som bliver leveret på onsdag. Det har Antonius højt og helligt lovet. Flemming tvivler. Den skulle have været her mandag, men efter at have fået halvdelen af pengene kom han tilbage og sagde nu, onsdag. Vi måtte da kunne forstå at når stoffet skulle leveres fra Barcelona kunne det først blive onsdag. Mandag var en translation error.

NB

En lille specialhilsen til Admiralen. Jeg kan nu bevidne at Connie har tisset adskillige gange i Middelhavet og vil derfor venligst indstille hende til roundabout eller hangaround eller hvad det nu hedder, i Aabyhøj Sejlklub.

Kærlig hilsen
Connie og Flemming på det gode skib Chriann

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev

Bjealke bund